Hvordan gøres musik til en indbringende forretning? Og sættes kunsten på spil, hvis der samarbejdes med det pengegriske erhvervsliv?
Linjerne var trukket skarpt op fra start, da Musikparlamentet onsdag aften inviterede til branchedebat om barrieren mellem musik og erhvervsliv. De fleste i musikbranchen mærker på egen krop, hvordan det er nødvendigt at tænke i alternative økonomiske forretningsmodeller.
Her har erhvervslivet vist sig at være en pengestærk samarbejdspartner.
Flere danske bands har allerede overgivet sig og brudt barrieren, og blandt andet Alphabeat, Infernal og Tina Dickow har allerede indgået store kommercielle aftaler med multinationale selskaber.
Musiker, kend dit værd!
Musikparlamentet havde til denne debat sammensat et panel bestående af Mark Lorenzen (Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS), Andreas Kromphardt Carlsen (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi) og Carla Cammilla Hjort (ArtRebels og Fagget Fairys), og selvom aftenens panel var meget enige om, at der er et kæmpe potentiale i samarbejdet mellem musik og erhvervsliv, var der i salen forskellige holdninger til, hvordan de to nye medspillere spiller bedst muligt sammen.
Der er en klar forskel på, om et samarbejde med erhvervslivet tvinger musikeren til at gå på kompromis med sin musik eller om samarbejdet kan tage udgangspunkt i musikken som den er, uden at manden med pengene skal have mulighed for at dirigere musikkens udtryk.
- Foto: Marie Østervang
Der blev blandt debatdeltagerne i salen skelnet mellem bestillingsarbejde, hvor musikeren hyres og bruger sine kompetencer til at skabe noget for erhvervslivet, og et samarbejde hvor begge parter indgår på lige fod og engagerer hinanden.
Som eksempel på et samarbejde, der var begge parter givtigt, nævntes Jose Gonzales’ medvirken i en SONY-reklame.
Efter sangen Heartbeats havde akkompagneret tusindvis af hoppebolde i San Franciscos gader fik Gonzales hul igennem til det internationale marked og reklamen blev efterfølgende set af millioner af mennesker på YouTube.
Carla understregede flere gange, at det som musiker er vigtigt at vide, at man har et attraktivt produkt at tilbyde, og derfor sælge det som et færdigt produkt.
Mark frarådede på det kraftigste, at musikere begyndte at sælge ud frem for at sælge. Det er vigtigt at se samarbejdet som en fordel for begge parter, hvor musikeren skal være sin egen værdi bevidst. Sælges der ud, mister musikken som produkt sin værdi.
Mellemmandens come back
Med diskussionen blev det altså klart, at samarbejdet indeholder visse faldgruber, og det er vigtigt for musikerne at være bevidst om disse faldgruber. Musikere har dog ikke nødvendigvis talent for at drive forretning og med denne konstatering fra panelet blev diskussionen om mellemmandens rolle i musikbranchen relevant.
Pladeselskaber og bookingbureauer har i mange år ageret mellemled mellem musikken og forbrugerne. Men som konsekvens af den nye digitale udvikling af musikdistributionen har der i branchen været snak om mellemleddets unødvendighed og negative gate keeping-funktion. Gennem nye digitale kanaler kan bands nemt og egenhændigt kan etablere direkte kontakt til musikforbrugerne, og kan derved slippe for at give afkald på dele af den økonomiske fortjeneste.
Men hvad aftenens debat bragte med sig var en ny entusiasme for mellemleddet. Mellemmanden er ikke par se the bad guy, men derimod en potentiel medspiller når bandet skal til at lege med de store pengemænd i reklamebranchen. Derved kan mellemmanden vise sig at udfylde en ny rolle, når barrieren mellem musik og er erhverv skal nedbrydes.
Diskussionen, der aldrig dør
Aftenens debat bød på mange interessante, men også komplekse, problemstillinger. Ved debattens afslutning var det svært at vurdere, om debatten havde ført til opklarende og nuancerende pointer, eller om debatten snarere havde efterladt endnu flere spørgsmål og endnu mere undren end før.
Musikbranchens økonomiske fremtid er et meget moderne og populært debatemne i disse tider, som diskuteres lystigt i både medier og af branchen selv. Men klart stod det da også denne aften hos Musikparlamentet, at emnet hverken er uddebatteret eller klarlagt.
Umiddelbart synes erhverslivet som en attraktiv medspiller for den trængte musikbranche, og debatten gav uden tvivl et billede af et enormt potentiale. Men flere spørgsmål står stadig ubesvarede.
Hvad er konsekvensen, hvis reklamebranchen bliver den dominerende kommunikationskilde for musikbranchen? Er der risiko for, at reklamer bliver så populært, at reklamebranchen vender bøtten og kræver penge for at eksponere ny musik? Eller vil vi se en musikbranche, der gennem erhvervslivet tilføres nye sunde økonomiske midler, der får branchen til at blomstre?
Musikparlamentet 3. februar 2010:
Moderator:
Jakob Martini, journalist på Børsen.
Panel:
Andreas Kromphardt Carlsen, konsulent ved Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.
Mark Lorenzen, lektor på Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS
Carla Cammilla Hjort, stifter og direktør i ArtRebels
Musik:
Let Me Play Your Guitar
Gode indslag!