• Hjem
  • Om
    • Retningslinjer
    • Udtalelser om Musikparlamentet
    • Historien
    • Tidligere arrangementer
    • Innovationskonkurrence
  • Bliv frivillig
  • Video
  • Kontakt
    • Bestyrelsen
    • Sekretariat og frivillige
  • Liveparlamentet
1 2 3 4
Home » Debat

Musikbranchens nye sugar daddy?

7-02-2010 - 2 kommentarer

Af Kristine Permild

Hvordan gøres musik til en indbringende forretning? Og sættes kunsten på spil, hvis der samarbejdes med det pengegriske erhvervsliv?

Linjerne var trukket skarpt op fra start, da Musikparlamentet onsdag aften inviterede til branchedebat om barrieren mellem musik og erhvervsliv. De fleste i musikbranchen mærker på egen krop, hvordan det er nødvendigt at tænke i alternative økonomiske forretningsmodeller.

Her har erhvervslivet vist sig at være en pengestærk samarbejdspartner.

Flere danske bands har allerede overgivet sig og brudt barrieren, og blandt andet Alphabeat, Infernal og Tina Dickow har allerede indgået store kommercielle aftaler med multinationale selskaber.

Musiker, kend dit værd!

Musikparlamentet havde til denne debat sammensat et panel bestående af Mark Lorenzen (Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS), Andreas Kromphardt Carlsen (Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi) og Carla Cammilla Hjort (ArtRebels og Fagget Fairys), og selvom aftenens panel var meget enige om, at der er et kæmpe potentiale i samarbejdet mellem musik og erhvervsliv, var der i salen forskellige holdninger til, hvordan de to nye medspillere spiller bedst muligt sammen.

Der er en klar forskel på, om et samarbejde med erhvervslivet tvinger musikeren til at gå på kompromis med sin musik eller om samarbejdet kan tage udgangspunkt i musikken som den er, uden at manden med pengene skal have mulighed for at dirigere musikkens udtryk.

Der blev blandt debatdeltagerne i salen skelnet mellem bestillingsarbejde, hvor musikeren hyres og bruger sine kompetencer til at skabe noget for erhvervslivet, og et samarbejde hvor begge parter indgår på lige fod og engagerer hinanden.

Som eksempel på et samarbejde, der var begge parter givtigt, nævntes Jose Gonzales’ medvirken i en SONY-reklame.

Efter sangen Heartbeats havde akkompagneret tusindvis af hoppebolde i San Franciscos gader fik Gonzales hul igennem til det internationale marked og reklamen blev efterfølgende set af millioner af mennesker på YouTube.

Carla understregede flere gange, at det som musiker er vigtigt at vide, at man har et attraktivt produkt at tilbyde, og derfor sælge det som et færdigt produkt.

Mark frarådede på det kraftigste, at musikere begyndte at sælge ud frem for at sælge. Det er vigtigt at se samarbejdet som en fordel for begge parter, hvor musikeren skal være sin egen værdi bevidst. Sælges der ud, mister musikken som produkt sin værdi.

Mellemmandens come back

Med diskussionen blev det altså klart, at samarbejdet indeholder visse faldgruber, og det er vigtigt for musikerne at være bevidst om disse faldgruber. Musikere har dog ikke nødvendigvis talent for at drive forretning og med denne konstatering fra panelet blev diskussionen om mellemmandens rolle i musikbranchen relevant.

Pladeselskaber og bookingbureauer har i mange år ageret mellemled mellem musikken og forbrugerne. Men som konsekvens af den nye digitale udvikling af musikdistributionen har der i branchen været snak om mellemleddets unødvendighed og negative gate keeping-funktion. Gennem nye digitale kanaler kan bands nemt og egenhændigt kan etablere direkte kontakt til musikforbrugerne, og kan derved slippe for at give afkald på dele af den økonomiske fortjeneste.

Men hvad aftenens debat bragte med sig var en ny entusiasme for mellemleddet. Mellemmanden er ikke par se the bad guy, men derimod en potentiel medspiller når bandet skal til at lege med de store pengemænd i reklamebranchen. Derved kan mellemmanden vise sig at udfylde en ny rolle, når barrieren mellem musik og er erhverv skal nedbrydes.

Diskussionen, der aldrig dør

Aftenens debat bød på mange interessante, men også komplekse, problemstillinger. Ved debattens afslutning var det svært at vurdere, om debatten havde ført til opklarende og nuancerende pointer, eller om debatten snarere havde efterladt endnu flere spørgsmål og endnu mere undren end før.

Musikbranchens økonomiske fremtid er et meget moderne og populært debatemne i disse tider, som diskuteres lystigt i både medier og af branchen selv. Men klart stod det da også denne aften hos Musikparlamentet, at emnet hverken er uddebatteret eller klarlagt.

Umiddelbart synes erhverslivet som en attraktiv medspiller for den trængte musikbranche, og debatten gav uden tvivl et billede af et enormt potentiale. Men flere spørgsmål står stadig ubesvarede.

Hvad er konsekvensen, hvis reklamebranchen bliver den dominerende kommunikationskilde for musikbranchen? Er der risiko for, at reklamer bliver så populært, at reklamebranchen vender bøtten og kræver penge for at eksponere ny musik? Eller vil vi se en musikbranche, der gennem erhvervslivet tilføres nye sunde økonomiske midler, der får branchen til at blomstre?

Musikparlamentet 3. februar 2010:

Moderator:
Jakob Martini, journalist på Børsen.

Panel:
Andreas Kromphardt Carlsen, konsulent ved Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.
Mark Lorenzen, lektor på Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS
Carla Cammilla Hjort, stifter og direktør i ArtRebels

Musik:
Let Me Play Your Guitar

Kristine Permild
Se alle indlæg af Kristine Permild
Kristines website

Relaterede indlæg:

  • Musikbranchen skal sælge ud! Debatarrangement d. 3. feb.
  • Den rytmiske musik skal ‘Op På Beatet’
  • Musikparlamentet sætter fokus på: Kunsten at ______ i kor
  • Fra Public til Poplic Service?
  • Musikparlamentet – en forening i udvikling!
« « Sidste indlæg: Konkurrence: Skab et koncept der gavner dansk musik
Næste indlæg: Debat i Århus – “Musikanmeldelsens fremtid” » »

2 kommentarer »

  • Torben Eik Jacobsen skrev:

    RT @musikparlament: Musikbranchens nye sugar daddy? http://bit.ly/bLqSj9

    # 9 februar 2010 at 07:09
  • Lyddesign skrev:

    Gode indslag!

    # 9 februar 2010 at 09:45

Skriv en kommentar!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.


Musikparlamentet forår 2012:

D. 23. Feb
"Rytmisk og klassisk musik" (KBH)

D. 29. mar
"Tør øjnene og se musikkens muligheder" (KBH)

D. 26. apr
"Myter i musikbranchen" (KBH)

D. 3-5 maj
SPOT Festival

D. 10. maj
Gimle Soundtjeck Festival 12


Læs mere om sæsonens arrangementer her

Sponsorer






    Innovations-konkurrence

    Nyt på bloggen

    • Musikparlamentet præsenterer Innovationskonkurrencen 2012
    • Musikparlamentet sætter fokus på: Kunsten at ______ i kor
    • Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Liveparlamentet præsenterer: No Hay Banda
    • Liveparlamentet præsenterer: Wake Me For Coffee

    Billeder

    DSC_2244
    DSC_2509
    tilhs
    DSC_0864
    DSC_0795
    GetAttachment.aspx (3)

    Anbefal os



    Nye kommentarer

    • Torsten Larsen til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Hans Jultved til Musikbranchen er enden nær – eller hvad?
    • Jesper til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Torsten Larsen til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Jesper til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Torsten Larsen til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Ole Thomasen til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Jesper til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.

    Søg på Musikparlamentet.dk

    Det skriver vi om

    økonomi Carsten Holm Christian Taagehøj Copenhagen records Debat Den udvidede koncertoplevelse DIY Emma Acs Facebook fremtid Gunnar Madsen huset i magstræde innovation innovationskonkurrence internettet John Fogde KODA konkurrence Kristian Riis kulturstøtte Lisa Klint live Liveparlamentet Management Morten Bøgenskjold morten hjort musikbranche Musikbranchen musikparlamentet Musikparlamentet Aarhus MXD Northside Festival Ophavsret Pato Siebenhaar Pladeselskab Public Service Rytmisk Center sociale medier Spejderrobot Spot Spot festival Spotify Thomas Rohde Troels Abrahamsen Volcano Management

    Nyeste indlæg

    • Musikparlamentet præsenterer Innovationskonkurrencen 2012
    • Musikparlamentet sætter fokus på: Kunsten at ______ i kor
    • Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
    • Liveparlamentet præsenterer: No Hay Banda
    • Liveparlamentet præsenterer: Wake Me For Coffee
    • Spændende debat om død og genopstandelse i musikbranchen
    • Festivaldebat: Østjyske succeshistorier trods krisen

    Kontakt

    info@musikparlamentet.dk

    tlf. 20 91 21 94

    Musikparlamentet - C/o Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, 1499 København K

    Henvendelser vedr. Presse og hjemmeside:


    redaktion@musikparlamentet.dk
    Siden er bygget med WordPress | Oprindeligt tema Arthemia lavet af Michael Hutagalung redesignet af YourWaves | info@musikparlamentet | tlf. +45 20912194 |