Sæsonens første Musikparlaments debat tager tråden op fra efterårets varme kartoffel om forholdet imellem den rytmiske og klassiske del af musikbranchen. I den forbindelse har vi bedt musiker, producer, forfatter og ivrig musikdebattør Henrik Marstal om at give sit blik på forholdet imellem den rytmiske og klassiske musik. Han mener bl.a. at en skelnen imellem musik som værende enten rytmisk eller klassisk er moden til revision.
Torsdag den 15. december åbnede Musikparlamentet og Rytmisk Center dørene for sidste gang i år og bød indenfor til debat. Aftenens store spørgsmål var, om dele af musikbranchen skulle lægges i graven og hvad der i så fald skulle bringes ind som erstatning. Dem der for en aften fik lov at diktere musikbranchens skæbne, var paneldeltagerne Christian Have (Have Kommunikation), Mikkel DeMib Svendsen (SEO-ekspert, stifter af deMib.com) samt Torsten Larsen (Larsen & Furious Jane).