I sidste sæson var Musikparlamentet klar til at lægge musikbranchen i graven. Vi gjorde i hvert fald et forsøg. Det lykkedes ikke. Det var der for mange ildsjæle, tjekkede branchefolk og engagerede publikummer til.

Nu tager vi skeen i den anden hånd og siger: “Hvis branchen ikke er klar til at gå i graven, så stop klynkeriet, og gør noget!” Nej, der er ikke mange ressourcer. Det er efterhånden et faktum, men hvad skal vi så gøre? Sidde og tude over det, eller skal vi komme ud over rampen?

Med det udsagn starter vi endnu en sæson i fremskridtets tegn. En sæson vi er stolte af at præsentere i samarbejde med Rytmisk Center og hvor vi byder på masser af god debat, blogging, musik og en innovationskurrence.

Torsdag d. 23. Februar – Rytmisk og klassisk musik

Der har i løbet af efteråret, særligt siden Uffe Elbæks tiltrædelse som Kulturminister, været diskussion af klassisk musik vs. rytmiske musik. Debatten har handlet om fordelingspolitik og har startet en unødvendig fejde imellem de to. Derfor vil Musikparlamentet i forbindelse med offentliggørelsen af Musikhandlingsplanen gå dybere ind i forholdet eller misforholdet imellem rytmisk og klassisk musik. Panelet vil bestå af brobyggere imellem genrerne, teoretikere og udøvende musikere.

Torsdag d. 29. marts – Tør øjnene og se musikkens muligheder

Til dette arrangement vil vi gerne udfordre os selv og vores format. Derfor går vi sammen med Livelaboratoriet og projektet Lydkultur for at give publikum en ’særlig’ oplevelse. Det skal handle om hvad musikere og livearrangører netop kan gøre for at give deres publikum en særlig oplevelse, som er værd at betale for. Vi håber på den måde at give inspiration til, hvad man rent faktisk KAN gøre i stedet for at give op og tude over, hvad man ikke kan pga. manglende ressourcer. 

Torsdag d. 26. april – Myter i musikbranchen

Undskyldningerne for den manglende succes for musikere og branchefolk er mange. Alle taler om skjulte regler, aftaler under bordet og rockmyter, man skal leve op til for at slå igennem. Men er der noget om snakken? Med sæsonens afsluttende debat håber musikparlamentet af be- eller afkræfte nogle af myterne og forhåbentligt skabe mere gennemskuelighed for alle.

Andet

Ud over vores egne tre arrangementer, vil vi være at finde på Dansk Lives forårsseminar, på SPOT festival hvor vi igen i år kårer vinderen af vores forestående innovationskonkurrence. Vi dukker også op på Gimle Soundtjeck Festival. Derudover glæder vi os til at præsentere spændene ny vækstlagsmusik i Liveparlamentet samt flere blogindlæg, interviews og nyheder på musikparlamentet.dk.

Duk dig ikke, duk op!

Relaterede indlæg:

• Innovationskonkurrencen 2011 – Optakt til finalen
• Musikbranchens nye sugar daddy?
• Liveparlamentet præsenterer: No Hay Banda
• Liveparlamentet præsenterer: Balloon Magic
• Liveparlamentet præsenterer: Drott & Marsk

Torsdag den 15. december åbnede Musikparlamentet og Rytmisk Center dørene for sidste gang i år og bød indenfor til debat. Som afrunding på efterårets emne: “Død i Musikbranchen” var aftenens spørgsmål om dele af musikbranchen skulle lægges i graven og hvad der i så fald skulle bringes ind som erstatning. I panelet sad Christian Have (Direktør i kommunikationsbureauet Have Kommunikation), Mikkel DeMib Svendsen (SEO-ekspert, stifter af deMib.com) samt Torsten Larsen (Frontmand i bandet Larsen & Furious Jane).

Afslutningen på sæsonens tema ’Død i musikbranchen’, dannede rammen for en diskussion, hvor paneldeltagerne fik lov til at fjerne hvad de ville fra musiklandskabet, for i stedet at erstatte det med noget nyt. Derfor sad alle blandt publikum spændt med øjnene rettet mod podiet, da de tre i panelet hver især fik lov at give deres bud på, hvilke grene der skulle fjernes fra musikbranche-træet.

Fra første færd var der bred enighed i panelet om, at slå hårdt ned på pladeselskaberne. Torsten Larsen mente, at de som branche er blevet overflødiggjort af den teknologiske udvikling. Derfor vælger de nu at satse på korte kontrakter med x-factor stjerner, hvor der ikke skal bruges penge på udvikling og langsigtede markedsføringsstrategier.

- Hvor pladeselskaber før spottede og opdyrkede talenter, så har de nu en rådgivende rolle og den rådgivning handler tit om at få kunstneren til at kaste et så stort beløb efter sin drøm som muligt.

Torsten Larsen mener at pladeselskaberne udnytter folks tørst efter at blive set og hørt, med så lille en risiko som muligt.

Mikkel DeMib bakkede op om kritikken ved at påpege, at pladeselskaberne er gået fra at få ca. 95% af indtægterne, til nu (bl.a. i kraft af spotify) næsten at få 100 %.

- Det er sidste øjeblik hvor artisterne kan tage fat i denne transformation, tage magten og beslutte hvad der skal ske med deres værker fremadrettet og hvordan pengene skal fordeles. Jeg vil da klart anbefale at det går i retning af at I skal have nogle flere af pengene, i stedet for færre, som det er sket nu.

Dette pegede mod en fremtidig model, som Mikkel Demib foreslog kunne være på kunstnernes præmisser. De skal selv kunne bestemme hvilke elemeter de har brug for og hvad de som musikere selv kan gøre. En form for menukort model, hvor man kan vælge til og fra.

Stemningen til debatten var intens. Foto: Torsten Kjær

Kongerigerne må forenes

Christian Have udtalte, at den nye medierevolution har gjort, at der i dag er kommet andre behov fra artisterne. De nuværende platforme er fastholdt i nogle mønstre, som ikke længere kan forenes med virkeligheden. Derfor skal mange af de gamle platforme ændre sig, hvilket kan skabe en masse nye muligheder.

Der er behov for mere synlighed og nogle platforme som har et netværk, hvor man kan komme i forbindelse med nogle nye målgrupper. For at det kan lykkedes, bliver der nødt til at blive skabt et branche-fællesskab.

- Vi er i en transformation lige i øjeblikket, hvor vi skal have ændret en række af de strukturer og kongeriger som er i musikbranchen. Det er utroligt hvor mange kongeriger der er og hvor lidt man kan arbejde sammen på tværs i branchen som sådan.

Christian Have sammenlignede denne ændring i musikbranchen med Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i 1455, som var en væsentlig faktor i den videnskabelige revolution. Han mente at man bliver nødt til at være positiv indstillet over for forandringerne og gøre sig sine erfaringer. Der skal skabes en helt ny businessmodel.

Så forær det væk

Mikkel DeMib påpegede, at som et led i den nye medierevolution, kan det også være nødvendigt at tænke på nye indtægtskilder. Forretningsmodellen som siger, at man kan tjene penge på et pladesalg eller downloads er død – inden for nærmest alle produkter. Det er simpelthen umuligt at opretholde ophavsretten.

- 99 % af de udgivende kunstnerne har aldrig tjent penge på at udgive en plade. Så forær det væk.

I sidste ende handler det jo om at tjene penge, for at kunne opretholde produktionsintensiteten. Derfor skal der brydes med de traditionelle rammer, hvor det er musiksalget som indbringer pengene. I stedet skal der søges alternative indtægtskilder, så som koncerter. Der skal nytænkning til på alle niveauer, lige fra indpakning til levering og prissætning.

Christian Have fremhævede, at vi bliver nødt til at investere i musikken og turde at have store visioner.

- Vi skal stoppe med at snakke om hvordan musikbranchen skal dø, men hvordan den skal fødes.

Relaterede indlæg:

• Spændende debat om død og genopstandelse i musikbranchen
• Debat om Public Service: DR i orkanens øje
• Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm?
• Hvad er kunst – provokation, æstetik eller begge dele?
• Spot Festival i den varme stol

Panelet på HeadQuarters i Aarhus. Foto: Ole Lauritsen

Denne aften i Aarhus tog stafetten op fra debataftenen ”Død i festivaldanmark”, der blev afholdt i København d. 20. oktober i år. Det var dog langt fra død, der var tale om, for i panelet sad repræsentanter fra festivaler, der alle har oplevet enten fremgang, eller har et loyalt publikum, der sikrer dem overlevelse.

Til den første gruppe hører Northside Festival, repræsenteret af booker John Fogde, og Mejlgade for Mangfoldighed, repræsenteret af arrangør Jonatan Spejlborg Jensen, og til festivaler med fast, loyalt publikum var Metal Royale og Smukfest, med Morten Bager og Claus Visbye i panelet.

Spørgsmålet er, hvad det er, disse festivaler gør, som virker så godt, og dette spørgsmål blev rettet til panelet. For Northside Festivals vedkommende er festivalen opstået ud fra en undren over, hvorfor der  ikke var en festival i Østjylland, der leverede lige præcis den vinkel, som Northside gør: en byfestival med større navne. Jonatan fra Mejlgadefestivalen kundgjorde, at han ikke vidste hvad det var, der var fascinationen ved Mejlgade for Mangfoldighed, men at han da gerne ville vide det.

Sammenhængskraft og kontakt med publikum er vigtig

En fællesnævner for de fire festivaler og deres succes kan siges at være, at de alle har formået at skabe loyale publikumsgæster, og at de står for noget publikum kan identificere sig med. Metal Royale er glade for de metalentusiaster, der tager til koncerter over hele landet for at opleve det de brænder for. Metal-festivalen arbejder med at skabe mere tiltrækning for folk på de tidspunkter hvor der ikke er musik, så publikum ikke forsvinder ud i byen for mad. Noget så simpelt som en pølsevogn foran Voxhall har hjulpet gevaldigt på øvrigt salg og opbakning.

Northside har etableret sig som så stærkt et brand i den korte tid de har eksisteret, at de kunne sælge 3.000 billetter i forsalg til 2012, uden at have et eneste navn på plakaten. John Fogde nævnte, at man har haft stor glæde af brugergenererede forslag fra frivillige og studerende, men at man samtidig insisterer på at forblive en byfestival:

- Det vigtigste for os forbliver musikprogrammet, ikke festen. Vi kommer ikke til at have et campingområde, hvor folk sidder omkring en kasse øl og hygger. Vi vil vedblive med at være en byfestival, der sender folk hjem at sove om natten.

John Fogde (Northside) med mikrofonen. Foto: Ole Lauritsen.

Økonomisk krise – også i Østjylland

Denne succes for de østjyske festivaler kan lyde som en selvmodsigelse, når man tænker på den nyligt overståede debataften omkring festival-død i København, plus en nylig trykt artikel i Berlingske ved navn ”Danske spillesteder i dyb krise”. De danske spillesteder bliver her udråbt til verdens dyreste, og hvordan kan det nu være?

Panelet var enige i, at det ikke er helt let. Først og fremmest er ’hyldevarerne’ blevet dyrere. De store og hotte bands rundt omkring er bevidste om, at de kan udgøre en betydelig tiltrækningsfaktor for festivalen. En ivrig trang til at bruge rockmusik som brand i østjyske byer som Horsens og Herning har hjulpet til, at flere bands nu ser landsdelen som en guldmine med uanede ressourcer. Derfor florerer der mange friske bud på, hvor meget de selv synes de er værd, ofte presses prisen op til tre eller fire gange det originale bud.

Et vigtigt forsvar, som panelet opfordrede festival-iværksættere til at bruge, var at indgå eksklusiv-aftaler med deres større artister, så de er sikre på, at bandet ikke spiller et andet sted i landet lige bagefter. Ellers var det råd, der blev givet videre, simpelthen bare at springe ud i det, og give sig i kast med projekt festival.

Mikael Kærsgaard (Kites And Komets, Munich) gav solokoncert, ligesom Pato Siebenhaar gjorde det senere. Foto: Lauritsen.

Relaterede indlæg:

• Debat i Aarhus: Festivalmodellen til revision
• Musikparlamentet i Aarhus – Skal Aarhus ikke være kulturby hvert år?
• Den aarhusianske musikscene – skal Aarhus ikke være Kulturby hvert år?
• Hvor ligger fremtidens musikjournalistik?
• Debat i Århus – “Musikanmeldelsens fremtid”

Musikparlamentet arbejder som bekendt i dette efterår med den lidt makabre overskrift ”Musikbranchen er død – lad os bygge en ny” som overordnet rød tråd. Herunder hører naturligvis livemusikken, hvoraf festivalerne er en af de største grene.

Derfor er det interessant at tage fat på hvilke festivalmodeller, der holder – og hvorfor? Er et kvalitativt line-up nok? Har festivalerne en fremtid? Og er de festivaler, der i år har opnået succes, forbilledlige for andre festivaler? Eller hvad er det lige præcis, der er godt ved netop deres model?

Mange festivaler har tendens til gerne at ville vokse, men kan vokseværket være første spadestik til egen grav? Og er der i virkeligheden nogle gange for mange tilbud i forhold til, hvad forbrugerne efterspørger? Det er nogle af de spørgsmål vores panel vil blive konfronteret med, og vi er stolte af at byde et stærkt panel indenfor.

I panelet sidder:

• John Fogde (Talsmand/Booker – Northside Festival)
• Claus Visbye (Festivalformand/booker – Smukfest)
• Morten Bager (Bestyrelsesformand/Arrangør – Metal Royale)
• Jonatan Spejlborg Jensen (Bestyrelsesformand/Arrangør – Mejlgade for Mangfoldighed)

Efter debatten vil der være koncert med Pato. Martin ”Pato” Siebenhaar er en alsidig herre og har de seneste år blandt andet været aktuel med dj-projektet White Pony, ligesom duoen Trolle//Siebenhaar- med Ane Trolle, har været en af flere fremadvoksende grupper, hvor Siebenhaar har haft en finger med i spillet. I 2006 udgav han det engelsksprogede debutalbum “Music For Early Birds & Nighthawks”. Næste album bliver ligeledes under eget navn, men denne gang udgiver Pato for første gang et album på modersmålet. Albummet har fået titlen ”Ca. Lige Her”, og det skal blive spændende at høre, hvordan det tager sig ud live. Check Pato ud på Soundcloud.

Mikael Kærsgaard

Mikael kærsgaard erstatter Il Tempo Gigante til aftenens arrangement. Han har netop vundet karrierekanonen med sit soloprojekt Kites and Komets. Derudover turnerer han med bandet Munich og er tilmed livemusiker i Hymns From Nineveh. Se mere her.

myspace.com/kitesandkomets

Program:

18.30 Networking

19.00 Velkomst

19.05 Koncert med tba

19.35 Pause

19.45 Debat

21.30 Koncert med Pato

Sted: HeadQuarters, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus

Entré: 30 kroner

Tilmed dig på Facebook

For mere information, kontakt venligst:

Rune Schlosser, PR-Ansvarlig for Musikparlamentet Aarhus

rune@musikparlamentet.dk, 28 11 15 65

Relaterede indlæg:

• Festivaldebat: Østjyske succeshistorier trods krisen
• Keep it real med de sociale medier
• Musikparlamentet på SPOT festival 2011
• Musikparlamentet i Aarhus – Skal Aarhus ikke være kulturby hvert år?
• Den aarhusianske musikscene – skal Aarhus ikke være Kulturby hvert år?

Aftens panel i Huset i Magstræde. Foto: Torsten Ravn

Udgangspunktet var musikkens rolle i Public Service, da et panel bestående af Kristian Riis (Volcano Management, Nephew), Anders Laursen (DMF), Signe Høirup Willie-Jørgensen (Jomi Massage) og chef for DR Kultur Morten Hesseldahl satte sig til rette for at diskutere på Huset i Magstræde torsdag den 17. nov. 2011. Det blev en aften hvor specielt DRs prioriteringer på sendefladen fik gemytterne blandt publikum i kog.

Godt 80 mennesker sad ulmende klar, da aftenens panel indtog scenen på Huset i Magstræde for at diskutere musikkens vilkår under public service. Aftenen var arrangeret af førsteårsstuderende fra Music Management-uddannelsen i samarbejde med Musikparlamentet og havde overskriften ”Dør musikken for åben skærm?” Med en repræsentant fra DR i panelet, blev debatten hurtigt styret væk fra public service generelt og kom til at handle om DRs nuværende musikformidling. På opfordring af moderator Mikael Pass lagde Morten Hesseldahl ud med at deklarere, at DRs muligheder for at dække musikken bredt aldrig har været bedre i form af DAB-kanaler og flere fjernsynskanaler. DMFs chef Anders Laursen mente dog, at DR på TV-fronten snorksover:

- Man skal blive bedre til at forstå rytmisk musik og talent som noget fedt og en kunstform, som en masse danskere kunne blive indviet i.

Morten Hesseldahl udtrykte sin forundring over, at lykken for en musiker skulle være at komme på DR 1 og mente, at man med de nye digitale kanaler som P6 og P8 kan fokusere mere præcist på den smallere musik. Han påpegede ydermere P3′s rolle og henviste til, at der er ingen anden kanal i Danmark, der breaker så meget dansk musik som P3.

- De gange vi har forsøgt os med livekoncerter på DR 1 med f.eks Radiohead og Kashmir har det ‘crashet’ hver gang. Jeg tror ikke på at stille et kamera op og så filme livekoncerten.

Kristian Riis med mikrofonen. Foto: Torsten Ravn

Både Kristian Riis og Signe Høirup Willie-Jørgensen udtrykte skepsis overfor tendensen til at koncepter og underholdningsformater er forudsætning for, at musikken kommer i fjernsynet. Kristian Riis udtrykt blandt andet:

- X factor er underholdning – ikke musik og hvem gider at vinde en pladekontrakt der stinker!

Til dette henviste Hesseldahl til at søgningen til danske musikskoler er steget markant siden X-factor er begyndt at rulle over skærmen. De underholdende koncepter kan altså øge interessen for at blive musiker.

Flere seere til det smalle

Anders Laursen tog til genmæle og udtalte, at han opfattede netop denne frygt for at programmer ‘crasher’ som et signal om, at DRs prioriteringer tager udgangspunkt i seertal og ikke i en lang musiktradtition som f.eks i svensk P3, hvor der er livekoncerter næsten hver aften. Et synspunkt, der fik medhold fra salen. Til det svarede Hesseldahl, at det netop er fordi DR 1 er en bred kanal, at de ikke sender livekoncerter fredag aften:

- Jeg hører den samme kritik fra kunst- eller bogbranchen, der spørger os, hvorfor vi ikke sender et litteraturprogram i primetime. Det gør vi ikke, fordi så ville DR 1 ikke være en bred kanal. Vi skal være ligeglade med seertal og lyttertal, men omvendt kræver det at levere public service for 4 milliarder om året , at der er en ‘public’ som ser det. Jeg synes, der er en form for besættelse af at få det smalle ind på de brede kanaler og så vil det smalle blive bredt. Det hænger ikke sammen.

Hesseldahl påpegede at viljen til livemusik er til stede i DR, men ofte er lønnen til musikerne så stor en udgift, at de trængte programmer ikke har råd. Et problem som Anders Laursen medgav, at de måtte løse.

Manglende formidlingsfyrtårn.

De forudrettede seere var i flertal blandt publikum og flere udtrykte et savn efter tidligere tiders formidlingsprogrammer som LIGA.dk eller Musikprogrammet. Hesseldahl var ikke afvisende såfremt, at man kunne finde et koncept der fungererede og henviste til et format som DR 2 Premiere. Han afviste dog, at et sådant program skal være der, bare for at være der:

- Vi er ikke nogen markedsføringskanal hverken for dansk musik, kunst eller bøger, men en publicistisk virksomhed, der redigerer efter relevanskriterier. Derfor stiller vi ikke bare en mikrofon til rådighed for danske musikere eller forfattere. Vi skal have lagt det ind i en publicistisk forsvarlig ramme.

Hesseldahl påpegede, at dansk kulturjournalistik de senere år generelt har været for ukritisk. Derfor opfordrede Willie-Jørgensen ham også til, at DR skulle give seerne det på TV.

Det skuffede publikum fik ingen direkte lovning på et musikformidlingsfyrtårn i bedste sendetid, men trods den massive kritik sluttede debatten i god tone med blandt andet Anders Laursens slutreplik:

- Jeg går glad hjem fra Magstræde fordi, DRs kulturchef har sagt, at mulighederne for at give plads til nye rytmiske musikere i Danmarks Radio formentlig aldrig har været bedre.

Relaterede indlæg:

• Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm?
• Fremtidens musikbranche om Public Service og prioriteringer
• Fra Public til Poplic Service?

Musikken, der blev væk
Ny musik forsvinder fra sendefladen på dansk tv, og den nicheprægede musik nedprioriteres på FM-båndet til fordel for en stadig mere bred, kommerciel og konkurrencepræget sendeflade. Den nye musik er spredt ud på digitale nichekanaler som P6 Beat, P8 Jazz eller er helt overladt til sig selv. Er musikkens samfundsmæssige relevans død i mediernes øjne? Og er musikken i dag blevet en forbrugsvare uden kunstnerisk og æstetisk værdi, hvor afsender og indhold er ligegyldig og derfor kastes ud til lytterne gennem kommercielle koncepter som X-factor og Voice, Danmarks Største Stemme (TV2)?

Dette er bare nogle af de emner, paneldebatten denne aften kommer til at omhandle, for vi har sat os for at se på, hvilket formål musikken tjener i mediernes respektive formater og koncepter. Vi vil finde ud af, hvilken kunstnerisk værdi musikken tillægges, og hvordan medierne opdrager, danner og inddrager forbrugerne. For hvad er mediernes tilgang til musikken? I hvor høj grad skal medierne opdrage brugeren? Hvordan præsenterer medierne bedst ny kultur, og hvor står Public Service kanalerne i den debat?

Relaterede indlæg:

• Debat om Public Service: DR i orkanens øje
• Fra Public til Poplic Service?
• Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
• Liveparlamentet præsenterer: Wake Me For Coffee
• Liveparlamentet præsenterer: Balloon Magic

Christian Taagehøj på scenen. Foto: Nuno Alexandre

Musikparlementets kommende debat er tilrettelagt af førsteårsstuderende på Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium. Heriblandt finder vi den 31-årige musiker og manager Christian Taagehøj, som ikke føler at hans musikalske behov bliver dækket af Public Service-kanalerne. Her følger et interview med ham, som optakt til debatten den 17. nov. på Huset i Magstræde. 

Når Christian Taagehøj tænder for fjernsynet synes han, der mangler noget. Han har derfor valgt sammen med sine medstuderende på Music Management at sætte dette punkt på dagsordenen:

- Vi mener som udgangspunkt, at musikdækningen på specielt TV er meget mangelfuld i Danmark. Derfor handler debatten om hvordan Public Service-midlerne skal dække musik.

Christian Taagehøj er en ud af seks førsteårsstuderende på Music Management-uddannelsen ved Det rytmiske musikonservatorium i København. Studiet uddanner fremtidens branchefolk udi managementteori, jura, økonomi og indsigt i musikbranchen. Som mangeårig musiker i bandet Slaraffenland har han rejst specielt USA tyndt, og som bandets manager har han stor indsigt i branchen. Udover det har han arrangeret en tilbagevendende familefest for dansk musik under branchefestivalen South by South West i Austin, Texas i samarbejde med MXD. Hans baggrund tegner billedet af den typiske Music Management-studerende:

- Mange af dem der kommer ind på uddannelsen har rimeligt meget gang i den inden de kommer ind. Jeg søgte ind for at få struktur på en branche, hvor det traditionelt er learning by doing.

Debataftenen er deres semesterprojekt i projektledelse. Under musikparlamentets parablyemne ”Død i musikbranchen” faldt valget på musikformidlingen i TV og på FM-båndet. En musikformidling som Christian Taagehøj finder for entydig.

- Vi forholder os ret tekstnært til Public Service-loven, hvor der står den skal opdrage seeren med et bredt udsnit af musikken. F.eks skal den udenlandske og danske popmusik, ifølge loven, være repræsenteret på én af deres flader – og det er jo inklusiv radio og internet.

Når DR rydder sendefladen på DR1 til fordel for X-factor er det en prioritering. Og det er denne prioritering Taagehøj og de øvrige Music Management-studerende vil have til debat.

- Vores oplæg er ikke at kritisere, at de (Public Service-kanalerne, red) ikke følger loven. Vi vil bare høre, hvorfor det brede udsnit af musikken bliver nedprioriteret på de store offentlige medier og man i stedet lægger underholdningsprogrammerne ind under public service. Hvis pengene bliver taget fra de mere seriøse musikprogrammer, så synes jeg ikke, at det er fair. Men selvfølgelig skal de shows også have en plads – ellers ville man jo ikke dække bredt.

Arkiv til eftertiden

Samtidig mener Taagehøj, at Public Service også handler om dokumentation, hvor specielt DR kan opfattes som et nationalt arkiv. Et arkiv som burde dække hele spektret af den danske musikbranche.

- Når vi om femten år snakker om ”Ice Age - hvad skete der med dem?”, så vil DR ikke kunne lave et ‘Husker du’ program, da der er ikke noget kamera der følger dem, selvom de breaker helt vildt i USA . Men vi vil kunne se Laura fra X-factor.

Nogle vil argumentere, at musikken bliver dokumenteret udenfor TV i form af bloggere og ofte af bandsene selv, men Taagehøj undrer sig over, hvorfor DR ikke er med og mener, at debatten er værd at tage op. Alternative kanaler som dokumentation kræver, at man selv opsøger et emne aktivt på nettet, men skal Public Service ikke netop gøre det tilgængeligt for den brede befolkning, uden at man på forhånd ved hvad man leder efter?

Prioritering og arbejdsvilkår

For at hele aftenen ikke skal være et angreb på Public Service-kanalerne retter de studerende også blikket mod de vilkår, der måtte ligge til grund for prioriteringerne. Et af punkterne er aflønningen af musikerne, som ofte spænder ben for de programmer, der ønsker at bringe dansk live musik i TV eller radio. Det er et problem, som Taagehøj selv er stødt på med bandet Slaraffenland:

- Vi måtte sige nej til at spille i LIGA (musikprogram på DR1., red), da de ikke havde råd til at betale os, fordi vi alle er medlem af DMF. Musikeres løn løber jo op i næsten 3000 kr per mand, og det kan jeg godt forstå, de ikke kan betale.

Taagehøj påpeger, at fagforeningerne kan være en af faktorerne, der spænder ben for, at Public Service-forpligtelser udfyldes som nu. KODA-rettigheder kan være et andet element.

- Vi er jo alle managers og vil egentlig alle gerne have nogen bedre muligheder for os og for vores bands – og så er vi jo alle sammen musikelskere, der gerne vil udfordres af musikformidlingen!

Debatten fortsætter på Huset i Magstræde torsdag den 17. november, hvor også bandet The Eclectic Moniker vil bidrage til den musikalske side af arrangementet.

Relaterede indlæg:

• Debat om Public Service: DR i orkanens øje
• Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm?
• Fra Public til Poplic Service?
• Den rytmiske musik skal ‘Op På Beatet’
• Keep it real med de sociale medier

Er Kandis-Johnny Public Service? (Foto: Ole Bjørk for Billed-Bladet)

Som led i Musikparlamentets efterårstema om død i musikbranchen sætter Musikparlamentet i samarbejde med Music Management-studerende fokus på musikkens rolle inden for Public Service. Her følger et indlæg, som graver dybere i Public Service-begrebet og klæder jer på til debatten den 17. november på Huset i Magstræde. 

Overholdes Public Service-forpligtelserne?

Det første spørgsmål, der kan stilles er, om Public Service-kanalerne lever op til Public Service-aftalen, som de er forpligtet til (se eks. DRs Public Service kontrakt 2011-14). Eller kræver Public Service-begrebet nærmere en redefinering for at passe til det kulturudbud, der præsenterer sig i mediebilledet lige nu? Public Service forpligter bl.a. Danmarks Radio til at tilbyde “ikke-kommercielle radio- og tv-udsendelser af fortrinsvis oplysende og kulturel karakter, tilrettelagt for alle befolkningsgrupper”. Herunder er kanalerne forpligtet til at sikre et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning.

Sigurds Juleshow og X-factor krydret med P3 Guld

I DR Public Service Redegørelse 2010 oplyses det, at man har sendt 401 førstegangstimer der berører dansk musik, rytmisk såvel som klassisk, på DR 1, DR 2 og DR K. På DR 1 dækkes nogle af disse timer af Sigurds Juleshow, X-factor og på DR 2 af P3 Guld. Derudover bringer Danmarks Radios radiokanaler en anseelig del til Public Service regnskabet. I front er radiokanalen P3, som ifølge redegørelsen fylder en tredjedel af sendefladen med dansk musik.

Livemusik, Michael Jackson og Kandis Johnny – hele historien

TV2 Public Service Redegørelse oplyser, at man ønsker at brede smalle emner ud til et så stort publikum som muligt, og at man på TV 2 arbejder med at integrere kultur i den daglige sendeflade. Foruden de rene kulturprogrammer som ”Kandis Johnny – hele historien”, tre Michael Jackson-dokumentarer og 11 livekoncerter (én Michael Jackson-hyldest) understreger redegørelsen, at der også ligger kulturformidling skjult i aktualitets- og debatkategorien i form små korte indslag i Go’ morgen og Go’ aften Danmark og i Nyhederne.

Lever Public Service-formidlerne op til deres forpligtelser, når eks DR fjerner eller nedskærer i præsentationen af ny og alternativ musik fra sine primære kanaler DR1, DR2 og DR P3 og i stedet flytter denne formidling til nichekanaler som for eksempel P6 Beat og P8 Jazz, som ikke på samme måde når ud til den brede befolkning? Kan det anses som en honorering af selvsamme forpligtelser at præsentere færdigproducerede kommercielle købekoncepter såsom X-factor og Maestro? Og lever P3 op til selvsamme forpligtelser ved blot at afspille musikken uden synderlig refleksion over musikken?

Er det i det hele taget Public Service-kanalernes opgave at optræde opdragende og oplærende i deres præsentation af ny og alternativ musik, eller er nichekanalerne et fremsynet tiltag, taget på baggrund af et fragmenteret mediebillede hvor (for)brugeren på egen hånd kan shoppe rundt i såvel musikken som historien, der måtte ligge bag?

Fra Public til Poplic Service

Er det på tide at redefinere Public Service til Poplic Service? Og er det på tide at diskutere berettigelsen af at tilføre midler til medier, som flytter refleksionen ud på nichekanaler, som må formodes at forblive nichekanaler i en rum årrække endnu?

Disse spørgsmål rejses igen, når Musikparlamentet i samarbejde med studerende på Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium inviterer til debat om musikkens rolle og vilkår i Public Service.

Debatten finder sted på Huset i Magstræde torsdag den 17. nov. Hold øje med musikparlamentet.dk for optaktsartikler og mere information om arrangementet.

Relaterede indlæg:

• Den rytmiske musik skal ‘Op På Beatet’
• Debat om Public Service: DR i orkanens øje
• Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm?
• Kulturstøtte – sovepude eller katalysator for det danske musikliv?
• Musikbranchens nye sugar daddy?

Mikael Pass stiller spørgsmål til publikum - Foto: Rasmus Bjørn Dahl

På Spil Dansk Dagen, torsdag d. 27. oktober, inviterede Musikparlamentet og KODA til paneldebat om musikblogs på Ideal Bar i København. Der blev debatteret ivrigt om bloggens værdiskabende virkning, løsningsmodeller og definitionen af, hvad en musikblog egentlig er.

Debatten på Ideal Bar åbnede med et interview med Le Gammeltoft (DJ og stifter af Sound of Copenhagen) om hendes brug af musikblogs og fordelene ved blogformen. Le fremhævede blandt andet den redaktionelle frihed og ikke mindst, at bloggerne har tid til at grave i mulden efter nye talenter – tid de store medier og pladeselskaber ikke har.

Panelet, der bestod af Anders Lassen (Direktør I KODA), Troels Abrahamsen (Musiker og komponist i bl.a. VETO), Thor Martin Jensen (talsmand for WiMP i Danmark), Jannick Blaksmark (Konsulent for bl.a. TV2 og medstifter af Battle & Bounce), samt Lukas Kaldan (Blogger på WondersMakeJoy.dk), fik herefter til opgave af moderator Mikael Pass at forklare deres forhold til musikblogs. Alle parter var enige i, at der er en enorm værdi i musikblogs for både musikere og pladeselskaber. Ifølge Jannick Blaksmark har blogs den fordel, at læserne i højere grad end på de større medier sammenligner sig med skribenterne. Dermed er blogs enormt vigtige i PR-øjemed for bands.

Hvad er en blog?

Troels Abrahamsen savner dog en definition af, hvad en blog egentlig er – hvor er den nedre grænse for, hvad man kan kalde en blog?:

– Har jeg også en blog når jeg poster en sang på min Facebook-profil med over 2000 venner?

Thor Martin Jensen savner ligeledes nogle definitioner:

– Bloggerne snakker om kulturel værdiskabelse og KODA snakker om kommerciel værdiskabelse. Hvad er ikke-kommerciel blogging? Og hvem er de kommercielle? Blogs kan udvikle sig fra det ene til det andet, og derfor er det vigtigt at have rammerne på plads.

Anders Lassen supplerede:

– Vi skal have et økosystem op at stå – det må bare ikke ske på en måde så det ødelægger det system, der allerede er her. Så spørgsmålet er: Hvordan får vi skabt det nye samtidig med at vi ikke får ødelagt det gamle for meget?

Løsningerne er her

Martin Ibsen (YourWaves, Musikparlamentet) præsenterede en idé til en løsningsmodel, der bl.a. indebærer et fælles badge, som markerer at bloggen er en del af en organisation, der sørger for at lave aftaler med KODA, musikere og forlag gennem erhvervsstøtte. Et konkret bud på en løsningsmodel, som Lukas Kaldan forholdt sig således til:

– Jeg ville ikke have noget imod at have et lille badge. Men problemet er, at det er et enormt autonomt medie – det, der får folk til at læse det er, at det er uafhængigt. Hvis det bliver opfattet som en organisation vil folk frastøde det.

Netop organisering blev debatteret ivrigt og tanken om en form for fagforening er ifølge Troels Abrahamsen meget oplagt. Flere var positive overfor forslaget og beskeden til bloggerne er klar fra panelets ikke-bloggene deltagere: I kan blive en del af organismen hvis I organiserer jer.

Det skortede heller ikke med løsningsforslag fra publikum. Blandt andet blev modeller som Creative Commons, Fair Use og en mulig modernisering af ophavsretten debatteret. I sidste ende blev det dog tydeligt at debatten ikke ender her, så hvordan kommer vi videre?

Skal bloggerne organisere sig alene eller alliere sig med erhvervspartnere for at betale regningerne? Kan KODA skabe nye lette og fleksible modeller for bloggere og brugere af Creative Commons? Og er det overhovedet muligt at definere den nedre grænse for hvad en musikblog er?

Giv din mening til kende herunder.

Lukas Kaldan svarer på spørgsmål - Foto: Rasmus Bjørn Dahl

Relaterede indlæg:

• Blogdød? Debat om markedsføring af musik på blogs
• Troels Abrahamsen: Blogger, vær stolt!
• Piratkopiering truer, men hvem står egentlig for skud?
• Digital Sampling – tyveri eller lovligt citat?
• Spotify til Danmark i 2011?

I samarbejde med KODA inviterer Musikparlamenet til debat på Spil Dansk Dagen. Emnet er markedsføring af musik i den digital verden.

Internettet skaber forandringer inden for forbruget, promoveringen og markedsføringen af musik. De mange nye muligheder gør det komplekst at agere i musikkens verden for både musikere og dem, der gør musikken tilgængelig for forbrugeren. Mange nye aktører er kommet til – f.eks. musikbloggere. Hvilke udfordringer giver det for musikken og musikeren i den nye digitale verden, og hvordan løser vi dem?

Danske Musikblogs har de sidste måneder været genstand for diskussion. Skal bloggere virkelig betale for at have musik på deres blogs? Den diskussion blussede op, da bloggen Wonders Make Joy i august blev kontaktet af KODA, fordi bloggen ikke havde nogen aftale med KODA om brug af musik. Wonders Make Joy mente for det første slet ikke, at de skulle betale og for det andet, at KODA’s priser var alt for høje. Den opfattelse delte de med andre musikblogs.

KODA indkaldte derfor til et dialogmøde om emnet, hvor de fremlagde et forslag til en skræddersyet betalingsmodel for blogs, med en kraftig reduktion i prisen. Siden er debatten taget til. Bloggerne står fast på deres ret til, at det skal være gratis at bruge musik på blogs, og kritiserer KODA for at underkende den markedsføringsværdi, de danske musikblogs skaber for det danske vækstlag.

Musikparlamentet og KODA inviterer derfor et endnu et møde. Denne gang som en paneldebat, hvor vi vil undersøge, hvilken værdi de danske musikblogs skaber for musikken. Ved at klarlægge det håber vi at bane vejen for en konstruktiv dialog om, hvad man kan gøre for at skabe de bedst mulige forhold for de danske musikere.

I debatten vil vi  stille skarpt på nogle overordnede spørgsmål:

• Hvornår skal musikere have penge for, at deres musik bliver spillet?
• Kan et medie markedsføre musik uden at skulle betale for det?
• Hvad er løsningerne på fremtidens musikmarked?

Panel

Anders Lassen (Direktør I KODA)
Troels Abrahamsen (Musiker og komponist i bl.a. VETO)
Le Gammeltoft (DJ, radiovært og stifter af Sound of Copenhagen)
Thor Martin Jensen (Redaktionel chef og talsperson for WiMP i Danmark)
Jannick Blaksmark (Konsulent for bla. TV2 og medstifter af Battle & Bounce)
Lukas Kaldan (Blogger på WondersMakeJoy.dk, studerende og KODA-medlem)

Moderator: 

Mikael Pass (journalist, tidligere DR-vært og kunstnerisk udviklingschef for VEGA)

Program

16:00: Paneldebat
17:00: Præsentation af ide ved Martin Ibsen partner i YourWaves
17:10: Afsluttende diskussion
17:30: Networking

 Sted

Torsdag den 27. oktober kl. 16-18 på:’
Ideal Bar
Enghavevej 40
1674 København

Adgang gratis –  RSVP @ acebook

Relaterede indlæg:

• Debat: Skal danske blogs have en fagforening?
• Troels Abrahamsen: Blogger, vær stolt!
• Spotify til Danmark i 2011?
• Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm?
• Debat: Hvad ville du gøre hvis du var en musikbranche?