I samarbejde med Rytmisk center inviterer Musikparlamentet til debat om den nuværende støttekrone fordeling og fløjkrig imellem den rytmiske og klassiske musik. Kristian Leth leder panelet der denne aften består af Torben Sangild (Post.doc, Københavns Universitet), Kim Bohr (DRs kor og orkestre), Carsten Dahl (Rytmisk Musikkonservatorium) og Thorbjørn Hansen (SNYK). Det hele sker torsdag d. 23. februar kl. 19.30 på Huset i Magstræde.
Sæsonens første Musikparlaments debat tager tråden op fra efterårets varme kartoffel om forholdet imellem den rytmiske og klassiske del af musikbranchen. I den forbindelse har vi bedt musiker, producer, forfatter og ivrig musikdebattør Henrik Marstal om at give sit blik på forholdet imellem den rytmiske og klassiske musik. Han mener bl.a. at en skelnen imellem musik som værende enten rytmisk eller klassisk er moden til revision.
I sidste sæson var Musikparlamentet klar til at lægge musikbranchen i graven. Vi gjorde i hvert fald et forsøg. Det lykkedes ikke. Det var der for mange ildsjæle, tjekkede branchefolk og et engagerede publikummer til. Nu tager vi skeen i den anden hånd og siger: “Hvis branchen ikke er klar til at gå i graven, så stop klynkeriet, og gør noget!”…
Torsdag den 15. december åbnede Musikparlamentet og Rytmisk Center dørene for sidste gang i år og bød indenfor til debat. Aftenens store spørgsmål var, om dele af musikbranchen skulle lægges i graven og hvad der i så fald skulle bringes ind som erstatning. Dem der for en aften fik lov at diktere musikbranchens skæbne, var paneldeltagerne Christian Have (Have Kommunikation), Mikkel DeMib Svendsen (SEO-ekspert, stifter af deMib.com) samt Torsten Larsen (Larsen & Furious Jane).
Den 30. nov. 2011 tog Musikparlamentet i Aarhus stafetten op fra den tidligere debat i Kbh om “Død i festivaldanmark”. Det var dog langt fra død, der var tale om, for i panelet sad repræsentanter fra lokale festivaler, der alle har oplevet enten fremgang, eller har et loyalt publikum, der sikrer dem overlevelse.
Spændingen var til at tage og føle på, da de Music Management studerende og Musikparlamentet inviterede til debat om musikkens varetagelse af Public Service kanalerne. Aftens panel bestod af Kristian Riis (Volcano, Nephew), Signe Høirup Willie Jørgensen (Jomi Massage), Anders Laursen (DMF) og chef for DR Kultur Morten Hesseldahl. Kritikken af DRs nuværende musikformidling satte Hesseldahl i den varme stol.