Tweet

10 år efter digitaliseringen slog hul i musikbranchens eksisterende forretningsmodeller, har en ny generation kastet sig over de muligheder nettet har givet for at formidle og promovere musik. Men begejstringen for nettet fører ofte til en manglende nuancering i forhold til den, kunstne, den genre og produkt, der skal udbredes eller sælges. Og ofte også en manglende erkendelse af, om indsatsen egentlig betaler sig.

Sådan lød Musikparlamentets oplæg til debatten om internettets brugbarhed ved Musikparlamentets anden debat under årets Spot festival lørdag eftermiddag.

Før debatten tog startede, var amerikanske Ariel Hyatt på besøg for at fortælle om hendes forhold og erfaringer med nettets mange muligheder for musikere. Hun er forfatter af bogen ”Music Succes In Nine Weeks” og driver Cyber-PR firmaet Ariel Publicity.

Målrettet online-brug

Ariel Hyatt var af den opfattelse, at det stadig er de store (sociale) medieplatforme, der kan udnyttes bedst. Der er her tale om de kendte, som Myspace, Facebook og Twitter. Hun anbefalede, at musikere ikke forfalder til udelukkende envejskommunikation i brugen af deres online-medier. Det bliver hurtigt til en ”Shouting into the void” – altså en kommunikation hvor man nok har læsere, men hvor ingen forholder sig til det du skriver. Det er et spørgsmål om at være opmærksom på sin målgruppe, så man ikke spammer ’overflødige’ mennesker, men tænker over hvor folk befinder sig i forhold til den koncert du som kunstner, inviterer dem til. Hun anbefalede Rockdex.com som er et specifikt værktøj til at monitorere sine fans på de sociale medier.

Musikere skal stadig personalisere deres beskeder og ytringer på de sociale medier, men man skal formå at organisere sig som band og lære de rette strukturer. Man skal kunne systematisere og lære de formularer, der er forbundet med mange af medierne. Kunstneren skal lære de metoder der i et markedsføringsperspektiv, giver de bedste resultater, og så inkorporere sin egen personlige vinkel i det. Musikere skal lytte til de mennesker, som følger dem og finde ud af, hvor de er. Observer, læs om de blogs du kommenterer på og lær om de mennesker, du skal kommunikere med, i stedet for at spamme folk med tilfældige opdateringer. Ariels mantra til musikerne var: ”Stop thinking macro and start thinking micro”.

Læs mere om Ariel Hyatts strategier og hendes bog ”Music In Nine Weeks” her.

Følgende panel tog teten op efter Ariel Hyatts oplæg:

• Morten Hjort (Community Manager ved Copenhagen Records)
• Martin Thörnkvist (SE) (Grundlægger af The Swedish model, Driver pladeselskabet: Songs I Wish I Had Written)
• Christian Taagehøj (Manager/Guitarist i Slaraffenland,
• Kristian Leth (Frontmand i The William Blakes, Pladeselskabs CEO for Speed Of Sound)
• Moderator: Carsten Holm (DR P3)

Er du online?

Carsten Holms lagde ud med at spørge hvor meget de fire herrer var online i deres hverdag. I bund og grund var mønsteret det samme hos de fleste af deltagerne, men som Kristian Leth pointerede, er det efterhånden mere en tilstand at være online, end en handling. Man bør derfor snarere spørge, hvor mange timer man er offline?

Christian Taagehøj anbefalede programmet Spider, som er et program til Myspace, hvor man målrettet kan opsøge potentielle fans i de områder man turnerer i – Et program han i Slaraffenland har positive erfaringer med. Han fortalte at slaraffenland, udelukkende ved at tage kontakt til bloggere fik etableret en bookingkontakt i USA, som siden har bragt dem på turne derover flere gange.

Tiden gjort op i kroner og ører

Kristian Leth mente, at det er svært at gøre den tid man bruger på nettet ordentligt op. Han nævnte at Copenhagen Records måske stadig kan lave en model, som kan måles i kroner og ører, men at de selv mere føler det som at spille lotto. Generelt skal der flere timer til pr. Krone idag. Desuden blev det omtalt, at musikerne i høj grad selv skal deltage online på et eller andet plan, afhængigt af bandets individuelle profil.

Der blev argumenteret for, at det er problematisk at have en marketings- eller promotion-ansvarlig, som tager sig af online-medierne. Folk vil hurtigt komme til at føle sig snydt, hvis de følger en kunstner og senere erfarer at det har været en marketingsansvarlig, som skriver på profilerne. Troværdighed er et nøgleord. Man skal være oprigtig hvis man repræsenterer en artist.

Morten Hjort fortalte, at de hos Copenhagen Records af praktiske årsager sætter deres systemer op, så det kun er ét sted, der skal opdateres fra. Hans erfaring sagde, at pladeselskabet gør klogt i at bidrage med indhold, men ikke overtage kommunikationen, hvis kunstnerne ikke selv har flair eller interesse for det. Omvendt kan det også se rigtig godt ud, hvis der er andre, der har produceret eksempelvis video-indhold til en hjemmeside. Martin Thörnkvist havde en gode erfaringer med at overbevise sine artister om, at det er sjovt at kommunikere via de sociale medier. Derfor havde han for eksempel udleveret en iPhone til flere kunstnere, med det formål at skabe et større flow på online-medierne og en mere direkte kontakt.

Internettets alternativer

Panelet var enige om, at der stadig er salgsplatforme ud over de sociale medier, hvor man som kunstner også må bruge sin kreativitet. Traditionelle offline medier spiller stadig en vigtig rolle, for det er ikke alle kunstneres profil, der egner sig til nettet. Kristian Leth berettede om, at de med The William Blakes først ordentlig kom igennem til et stort publikum efter at have optrådt på DR2’s program Backstage. En udsendelse de siden hen har kunne bruge som promotion på nettet. Omvendt skal man i sit online univers turde lave fejl, prøve forskellige ting af og finde ud af hvad der virker. Musikere og branchefolk skal turde at skyde løs.

Hvad kan Youtube?

60,000 views er det blevet til på flere af Copenhagen Records’ videoer. Det er views, som er svær at gøre op i værdi, men eksponeringsværdien er investeringen værd. Morten Hjort fortalte at YouTuber er et godt sted at have en fælles platform. Det er sjældent pladeselskabet selv, der står for spredningen af videoerne. Tit er det de enkelte kunstneres fans, der udbreder videoerne. Kristian Leth tilføjede at det ikke nødvendigvis er selve eksponeringen, der fører til salg, men at f.eks. live-videoer kan være gode til at opbygge troværdighed, som igen kan føre til salg.

Unge med røntgenblik

De unge i dag er utrolig mediebevidste. De er ikke længere til at putte i kasser og de er kyniske i deres musikbrug. De vurderer en musiker fra sang til sang. De har et røntgenblik, når det kommer til at gennemskue kunstneres intentioner, med det de smider op online, var nogle af panelets observationer om unge musikforbrugere.

Internettet = information overload?

Afslutningsvist drejede emnet sig ind på hvad forbrugeren helst vil have? Kristian Leth pointerede, at det er vigtig at få sine fans til at føle sig specielle og give dem en eksklusiv oplevelse. Omvendt mente Martin Thörnkvist, at det er farligt at holde for meget tilbage på nettet og skabe alt for lukkede sammenslutninger, da det hurtigt kan komme til at virke fremmed for ny besøgende, der opsøger musikken.

Foto: Torsten Kjær Ravn

Læs også sammendraget af debatten “Do-it-yourself ellers bliver det måske aldrig gjort” her.

Jeg er medarrangør af Musikparlamentets arrangementer i Aarhus, hvor jeg er ansvarlig for PR og pressekontakt med mere. Ved siden af Musikparlamentet er jeg freelance musikjournalist, medstifter af lydbranding firmaet The Hearing og cand. mag. i musikvidenskab, lyd og kommunikation.

Rune Schlosser

Se alle indlæg af Rune Schlosser
Runes website

Relaterede indlæg:

• Musikparlamentet på SPOT (2010)
• Copenhagen Records sletter deres MySpace-profiler
• Spot Festival i den varme stol
• SPOT Festival: Den store finale + reception og brandtaler
• Innovationskonkurrence 2012: Tre finalister er fundet!