Digital Sampling – tyveri eller lovligt citat?
Copyright hirekatsu/stock.xchng
Hvad mener du om sampling? Bør det tillades, når man blot husker at kreditere rettighedshaverne? Eller bør det være forbudt at sample, med mindre man har fået tilladelse? Med andre ord – er sampling tyveri eller lovligt citat?
Hvad er digital sampling?
En definition i juridisk sammenhæng kunne være: digital optagelse af en mindre sekvens af et offentliggjort musikværk, hvorefter optagelsen anvendes som en del af dit eget musikværk. Med andre ord – du kopierer en bid af en mere eller mindre kendt lydproduktion, hvorefter du benytter kopien i din egen produktion.
Anvender du et ophavsretligt beskyttet værk, skal du som udgangspunkt have forudgående tilladelse af rettighedshaverne, dvs. ophavsmanden og producenten. Det følger af ophavsretslovens § 2 og §§ 65-66, hvorefter rettighedshaverne skal give tilladelse til enhver form for kopiering og offentlig fremførelse – hvilket altså også gælder for samplinger.
Hvis du foretager sampling, skal du altså som udgangspunkt indhente samtykke til at anvende lydsekvensen i din egen produktion. Har du indhentet samtykke, er det naturligvis ikke tyveri – så har du jo ret til at anvende sekvensen i overensstemmelse med aftalen. Men hvad hvis du ikke har indhentet tilladelse? For tilladelse er ikke altid det letteste at få. Specielt ikke hvis rettighederne til musikværket er delt mellem flere personer og forlag, som alle skal give samtykke, og rettighederne til lydproduktionen er ejet af et pladeselskab. Og tilladelse koster som regel også penge.
Citatreglen
I disse tilfælde skal samplingen sandsynligvis ses i lyset af citatreglen i ophavsretslovens § 22. Af denne fremgår, at det er tilladt at citere et offentliggjort værk i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Årsagen til at jeg skriver “sandsynligvis” er, at spørgsmålet ikke – så vidt vides – er afgjort ved domstolene. Der er afgørelser, der anvender § 22 på enkeltstående, isolerede musiksekvenser a la dem du hører på iTunes, før du køber en sang, men ikke direkte på sampling.
Ved sampling sker der en direkte kopiering af en lydoptagelse, og typisk en gentagen anvendelse af det kopierede i den nye lydoptagelse.
Spørgsmålet bliver derfor, om sampling er i overensstemmelse med ”god skik” og ”kun sker i det omfang, der betinges af formålet”. Samlet kan man sige, at samplingen undergår et loyalitetskrav i forhold til ophavsmanden og producent/udøvende kunstner. I alle tilfælde er det en konkret afgørelse om loyalitetskravet er opfyldt, og der kan ikke sættes nogle faste grænser. Eksempelvis er fire takter OK, men fem takter er ikke OK.
For så vidt angår ”god skik” kan det være relevant at se på den enkelte musikgenre. Inden for nogle musikgenrer anses det næsten som legitimt – i hver fald mellem nogle kunstnere – at sample andres musik. Måske vil det inden for sådanne musikgenrer være i overensstemmelse med god skik, at kopiere en lydbid til sit eget nummer.
For så vidt angår ”i det omfang, der betinges af formålet” vil en meget intensiv brug af en musikbid – eksempelvis ved at anvende et kendt guitarriff igennem en hel sang – sandsynligvis ikke være i overensstemmelse med citatreglen.
For at finde ud af, om den sampling du har lavet overholder loyalitetskravet i § 22, skal du altså kigge på både længden af sekvensen, hvor meget du bruger det, om det er let genkendeligt, etc.
Intet klart svar
Ja, der er intet klart svar på, om sampling overhoved er omfattet af citatreglen, således du ikke behøver tilladelse til at anvende musiksekvensen. Der er heller ikke noget klart svar på – hvis sampling er omfattet af citatreglen – hvor meget der skal til før det overskrider grænserne for ”god skik” og ”det omfang, der betinges af formålet”.
Hvad mener du om sampling? Bør det generelt tillades, når man blot husker at kreditere rettighedshaverne? Eller bør det generelt være forbudt at sample, med mindre man har fået tilladelse? Med andre ord – er sampling tyveri eller lovligt citat?
Et vigtigt og uafklaret spørgsmål. Hvis man mener at musik (og film) bør indgå som en demokratisk ressource i et digitaliseret samfund, bør §22 gælde på linje med god skik for tekst.
I dag er det økonomiske interesser der de facto dikterer hvorvidt et sample er lovligt eller ej (man skal søge tilladelse hos ophavspersonen og oftest betale dyrt for det eller have penge til at føre en retssag hvis det er).
Jeg mener at spørgsmålet er endnu mere presserende for videoklip, der i højere grad end lydsamples indgår direkte i den politiske debat uden afklaring af hvad der er god citatskik.
Indtil det er afklaret, er det heldigvis muligt at benytte Creative Commons licenseret lyd og video til samples og resamples.
Skriv en kommentar!