Independent Waves er efterårets store samlingspunkt for musikere, fans og branche – et 2 dages get-away, hvor branchens tilstand sættes under lup og hvor der er mulighed for at opleve hele fem fremadstormende danske bands.

Potentielle forretnignsmuligheder og diskussion af talentkonkurrencer

De to arrangementer fra Musikparlamentet er hhv. en branche-workshop om potentielle forretningsmuligheder i den danske musikbranche og en diskussion af talentkonkurrencer med særlig fokus på X Factor.

Cruiset er arrangeret af Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) i samarbejde med DFDS, ROSA og Musikparlamentet.

Hent pressemeddelelse fra DUP her: Independent Waves – Presse

Læs mere om turen og programmet.

I Musikparlamentet har vi samlet et efterhånden samlet stort online netværk omkring vores aktiviteter. Både i form af bloglæsere, modtagere af vores nyhedsbrev og tilhængere og venner på de sociale medier. Vi føler der ligger et stort potentiale i at udnyttelse dette cybernetværk bedre til at skabe debat og dialog imellem branchens aktører. Vi ønsker derfor at skabe en redaktionel debatportal, til nyheder, kritiske indlæg, analyser og gæsteskriverier. Til at hjælpe med at etablere og igangsætte I den anledning søger vi en person, der vil påtage sig dette redaktøransvar.

Som redaktør vil du blive inddraget tidligt i forløbet og være med til at forme og søsætte den nye portal. Den første del af din opgave bliver at samle og systematisere et netværk af faste skribenter og gæsteskribenter. Men også at fastsætte rammerne for indholdet og formen.

Hvad indebærer arbejdet?

• Opstart af portalen.
• Koordinering og redigering af indholdet på portalen.
• Organisering af skribenter og gæsteskribenter.
• Administration af kommentarer på indholdet.
• Deltagelse og engagement i musikparlamentets arbejde.

Hvad får du ud af det?

• En fast skare af engagerede læsere.
• Rutine og erfaringer med blogging, online tekstarbejde og webformidling.
• Feedback på dit arbejde fra de engagerede folk i og omkring musikparlamentet.
• Adgang til Musikparlamentets store netværk af samarbejdspartnere, venner, deltagere og fans fra musikbranchen.
• En mulighed for at øge dit kendskab til musikbranchen og en unik chance for at arbejde kritisk med emnerne.
• Flot fyld CV’et!

Hvad forventer vi?

• At du er skriftlige stærk og skrivevandt.
• At du kender til musik og musikbranche.
• At du interesserer dig for formidling og debat.
• At du har tid og energi at lægge i projektet – især i opstartsfasen.
• At du har et alment kendskab til It og tekstbehandling og gerne erfaring med html og web-layout.

Arbejdet foregår i første omgang på frivillig og ulønnet basis.

Vi hører også gerne fra dig, hvis du er interesseret i at bidrage som skribent eller gæsteskribent.

Se mere om musikparlamentet her. http://www.musikparlamentet.dk/om

Ansøgningen sendes til torben@musikparlamentet.dk

Som frivillig i musikparlamentet bliver du en del af et ambitiøst og seriøst fællesskab. Målet er at forbedre musikbranchen en debat af gangen. Det gør vi ved at stille skarpt på de udfordringer, skævvridninger og problemstillinger, der til dagligt hæmmer det danske musikliv. Vi er hele tiden på jagt efter nye, relevante og effektive debatformer og vinkler. Vi er positivt orienteret og ønsker at samle branchen og skabe nye samarbejder og relationer på tværs af eksisterende skel og være et neutralt mødested.

Musikparlamentet nærmer sig sit andet leveår som forening og er siden fødslen vokset – både i ambition og af navn. Vi søger derfor frivillige til at hjælpe os med at holde det høje niveau og bidrage til at udvikle og manifestere os yderligere.

Hidtil har vi jævnligt holdt debatarrangementer i København, men starter nu en fast afdeling i Århus også. Vi samarbejder med brancheorganisationer som KODA, ROSA, Rytmisk center, Dansk Artistforbund, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Bandbase.dk, Kulturministeriet, m.f. Vores arrangementer tiltrækker både højtstående branchefolk, musikere og musikinteresserede. Tidligere har vi også lavet arrangementer på SPOT festival og til Wundergrund festival.

Som frivillig i musikparlamentet får du ansvar og vi forventer selvstændighed i dit arbejde. Til gengæld får du en unik chance for at involvere dig i et spændende forum, med et relevant formål. Du får muligheden for at møde musikbranchen indefra og blive introduceret for relevante aktører. Arbejdet som frivillig i Musikparlamentet er derfor en god måde få relevante erfaringer og netværk, hvis du ønsker at arbejde indenfor dansk musikliv.

Eksempler på områder vi søger frivillige til:

• Blogging: Produktion af gode kritiske og debatskabende indlæg til vores hjemmeside
• Presse: Udarbejdelse af pressetekster, pressekontakt udsending af nyhedsbrev
• Web: opdatering af hjemmeside, sociale medier, produktion af web-flyers
• Grafik og design
• Logistik
• Teknik
• Fundraising og økonomi

Vi er åbne overfor alle forslag, hvis du har en ide til hvordan du kan gøre Musikparlamentet endnu bedre eller er i gang med et projekt, du mener passer ind i vores arbejde .

Henvendelser og spørgsmål kan sendes til torben@musikparlamentet.dk eller på 21 68 27 49

Se mere på Musikparlamentet.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan lød Musikparlamentets oplæg til debatten om internettets brugbarhed ved Musikparlamentets anden debat under årets Spot festival lørdag eftermiddag.

Før debatten tog startede, var amerikanske Ariel Hyatt på besøg for at fortælle om hendes forhold og erfaringer med nettets mange muligheder for musikere. Hun er forfatter af bogen ”Music Succes In Nine Weeks” og driver Cyber-PR firmaet Ariel Publicity.

Målrettet online-brug

Ariel Hyatt var af den opfattelse, at det stadig er de store (sociale) medieplatforme, der kan udnyttes bedst. Der er her tale om de kendte, som Myspace, Facebook og Twitter. Hun anbefalede, at musikere ikke forfalder til udelukkende envejskommunikation i brugen af deres online-medier. Det bliver hurtigt til en ”Shouting into the void” – altså en kommunikation hvor man nok har læsere, men hvor ingen forholder sig til det du skriver. Det er et spørgsmål om at være opmærksom på sin målgruppe, så man ikke spammer ’overflødige’ mennesker, men tænker over hvor folk befinder sig i forhold til den koncert du som kunstner, inviterer dem til. Hun anbefalede Rockdex.com som er et specifikt værktøj til at monitorere sine fans på de sociale medier.

Musikere skal stadig personalisere deres beskeder og ytringer på de sociale medier, men man skal formå at organisere sig som band og lære de rette strukturer. Man skal kunne systematisere og lære de formularer, der er forbundet med mange af medierne. Kunstneren skal lære de metoder der i et markedsføringsperspektiv, giver de bedste resultater, og så inkorporere sin egen personlige vinkel i det. Musikere skal lytte til de mennesker, som følger dem og finde ud af, hvor de er. Observer, læs om de blogs du kommenterer på og lær om de mennesker, du skal kommunikere med, i stedet for at spamme folk med tilfældige opdateringer. Ariels mantra til musikerne var: ”Stop thinking macro and start thinking micro”.

Læs mere om Ariel Hyatts strategier og hendes bog ”Music In Nine Weeks” her.

Følgende panel tog teten op efter Ariel Hyatts oplæg:

• Morten Hjort (Community Manager ved Copenhagen Records)
• Martin Thörnkvist (SE) (Grundlægger af The Swedish model, Driver pladeselskabet: Songs I Wish I Had Written)
• Christian Taagehøj (Manager/Guitarist i Slaraffenland,
• Kristian Leth (Frontmand i The William Blakes, Pladeselskabs CEO for Speed Of Sound)
• Moderator: Carsten Holm (DR P3)

Er du online?

Carsten Holms lagde ud med at spørge hvor meget de fire herrer var online i deres hverdag. I bund og grund var mønsteret det samme hos de fleste af deltagerne, men som Kristian Leth pointerede, er det efterhånden mere en tilstand at være online, end en handling. Man bør derfor snarere spørge, hvor mange timer man er offline?

Christian Taagehøj anbefalede programmet Spider, som er et program til Myspace, hvor man målrettet kan opsøge potentielle fans i de områder man turnerer i – Et program han i Slaraffenland har positive erfaringer med. Han fortalte at slaraffenland, udelukkende ved at tage kontakt til bloggere fik etableret en bookingkontakt i USA, som siden har bragt dem på turne derover flere gange.

Tiden gjort op i kroner og ører

Kristian Leth mente, at det er svært at gøre den tid man bruger på nettet ordentligt op. Han nævnte at Copenhagen Records måske stadig kan lave en model, som kan måles i kroner og ører, men at de selv mere føler det som at spille lotto. Generelt skal der flere timer til pr. Krone idag. Desuden blev det omtalt, at musikerne i høj grad selv skal deltage online på et eller andet plan, afhængigt af bandets individuelle profil.

Der blev argumenteret for, at det er problematisk at have en marketings- eller promotion-ansvarlig, som tager sig af online-medierne. Folk vil hurtigt komme til at føle sig snydt, hvis de følger en kunstner og senere erfarer at det har været en marketingsansvarlig, som skriver på profilerne. Troværdighed er et nøgleord. Man skal være oprigtig hvis man repræsenterer en artist.

Morten Hjort fortalte, at de hos Copenhagen Records af praktiske årsager sætter deres systemer op, så det kun er ét sted, der skal opdateres fra. Hans erfaring sagde, at pladeselskabet gør klogt i at bidrage med indhold, men ikke overtage kommunikationen, hvis kunstnerne ikke selv har flair eller interesse for det. Omvendt kan det også se rigtig godt ud, hvis der er andre, der har produceret eksempelvis video-indhold til en hjemmeside. Martin Thörnkvist havde en gode erfaringer med at overbevise sine artister om, at det er sjovt at kommunikere via de sociale medier. Derfor havde han for eksempel udleveret en iPhone til flere kunstnere, med det formål at skabe et større flow på online-medierne og en mere direkte kontakt.

Internettets alternativer

Panelet var enige om, at der stadig er salgsplatforme ud over de sociale medier, hvor man som kunstner også må bruge sin kreativitet. Traditionelle offline medier spiller stadig en vigtig rolle, for det er ikke alle kunstneres profil, der egner sig til nettet. Kristian Leth berettede om, at de med The William Blakes først ordentlig kom igennem til et stort publikum efter at have optrådt på DR2’s program Backstage. En udsendelse de siden hen har kunne bruge som promotion på nettet. Omvendt skal man i sit online univers turde lave fejl, prøve forskellige ting af og finde ud af hvad der virker. Musikere og branchefolk skal turde at skyde løs.

Hvad kan Youtube?

60,000 views er det blevet til på flere af Copenhagen Records’ videoer. Det er views, som er svær at gøre op i værdi, men eksponeringsværdien er investeringen værd. Morten Hjort fortalte at YouTuber er et godt sted at have en fælles platform. Det er sjældent pladeselskabet selv, der står for spredningen af videoerne. Tit er det de enkelte kunstneres fans, der udbreder videoerne. Kristian Leth tilføjede at det ikke nødvendigvis er selve eksponeringen, der fører til salg, men at f.eks. live-videoer kan være gode til at opbygge troværdighed, som igen kan føre til salg.

Unge med røntgenblik

De unge i dag er utrolig mediebevidste. De er ikke længere til at putte i kasser og de er kyniske i deres musikbrug. De vurderer en musiker fra sang til sang. De har et røntgenblik, når det kommer til at gennemskue kunstneres intentioner, med det de smider op online, var nogle af panelets observationer om unge musikforbrugere.

Internettet = information overload?

Afslutningsvist drejede emnet sig ind på hvad forbrugeren helst vil have? Kristian Leth pointerede, at det er vigtig at få sine fans til at føle sig specielle og give dem en eksklusiv oplevelse. Omvendt mente Martin Thörnkvist, at det er farligt at holde for meget tilbage på nettet og skabe alt for lukkede sammenslutninger, da det hurtigt kan komme til at virke fremmed for ny besøgende, der opsøger musikken.

Foto: Torsten Kjær Ravn

Læs også sammendraget af debatten “Do-it-yourself ellers bliver det måske aldrig gjort” her.

Det følgende er en en præsentation af konceptet “Den udvidede Koncertoplevelse” skrevet af Peter Boesen & Stefan Rasmussen, som dommerpanelet tildelte en 2. plads i konkurrencen:

præsentation af et mindset og innovationsmuligheder

Projektoplægget er skabt ud fra en konstatering af, at den danske musikbranche i dag ikke har fokus på brugernes kulturelle praksis i forbindelse med musik – altså brugerens oplevelser, rutiner og adfærd med musik, og at fx livebranchen har et stort fokus på selve begivenheden, men har negligeret at en oplevelse jo ofte starter lang tid før en begivenhed; man bygger forventning op, læser om bandet, glæder sig, mødes med vennerne inden. Og at oplevelsen også strækker sig den anden vej: dagen derpå og potentielt langt frem i tiden, hvor man også er i berøring med oplevelsen via fotos, anmeldelser, anekdoter mv.

Det vi har arbejdet med er oplevelsen forstået som:

Forventning – Begivenheden X – Erindring.

Denne tredeling skal underbygges ved at tilegne sig viden om brugernes kulturelle praksis.

Det er primært dette mindset, vi gerne vil sende til debat i feltet og altså åbne branchens øjne for det innovative forretningsmæssige potentiale i denne strategi.

Målet i vores konkrete forslag, er at forbedre og effektivisere billetkøbsoplevelsen, intensivere linket mellem billetkøbet og selve liveeventen (forventningen) samt servicere og udbygge forløbet efter liveeventen (erindringen).

I dag er billetkøbet hovedsageligt baseret på en funktionsydelse som består i en praktisk adgang til at købe billetten og modtage den. Denne ydelse kan med profitabel fordel udvides ved at indtænke brugernes kulturelle praksis direkte i og som tillægsydelser til selve billetkøbet. Dette opnås blandt andet ved at inddrage brugerne direkte i udviklingen af ydelserne.

Hvis man som afsender derudover er bevidst om at oplevelsen starter allerede ved selve billetkøbet – og endda tidligere: i det sekund brugeren bare snakker med venner om at ville købe billet til koncerten – så vil der åbne sig en lang række produkt-udviklingsmuligheder, eksempelvis:

• Produkter med behind the scenes materiale om tilblivelsen af eventen.
• Eksklusive tracks som brugeren kan bruge til at gøre sig klar til koncerten.
• Koncert-communities med brugere der skal til samme koncert, og som her kan kommunikere, dele forventningen samt finde personer man kan tage til koncerten med.
• Mulighed for at købe forskellige ekstra services i forbindelse med selve koncerten – meet and greet, VIP pladser og indgang etc.

Samtidigt er der for afsender potentiale i at underbygge brugerens erindring om koncerten i form af produkter der knytter sig til forløbet efter en koncert.

• Køb af eksklusivt foto og video materiale fra den specifikke koncert som kan bruges som memorabilia.
• Bandets egen evaluering af koncerten og oplevelse af hele eventen etc.

Det skal understreges at projektet ikke er nået ind i den endelige designfase endnu og derfor er ovenstående blot simple eksempler for at illustrere ideen.

I praksis skal det udmønte sig i en web platform der både i æstetik og funktion tilbyder billetkøbet i et grundlæggende langt mere individuelt og personligt design. Brugeren har her mulighed for at købe en række forskellige add ons, i et differentieret prisleje efter personligt, individuelt behov – Add ons der i tid placerer sig både før, under og efter selve koncerten.

Yderligere er der indirekte i projektet et signal til brugeren om at denne bliver taget seriøst og taget hånd om, idet produktet er udviklet i samarbejde med brugerne og imødekommer individuelle behov.

Peter Boesen & Stefan Rasmussen

Kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet

Kontakt: peterboesen@gmail.com & stefanmrasmussen@gmail.com

Det var nogle af de spørgsmål Carsten Holm (DR P3, Karrierekanonen) stillede panelet på Spot festivalens første Musikparlament-debat fredag eftermiddag. I panelet sad:

• Jesper Majdall (Volcano Management, mm.)
• Noah Rosanes (The Freudian Slip, 10,000 Records)
• Rasmus Søby Andersen (Ginger Ninja)

De tre paneldeltagere repræsenterede hver sin side af sagen. Jesper Majdall som repræsentant for bindeled mellem band og branche, Rasmus Søby Andersen som repræsentant for et band, der har formået at ramme en gylden middelvej mellem DIY-metoden og en etableret pladekontrakt med Sony Records og Noah Rosanes som den klare fortaler for DIY.

Hvad er musikken værd?

Noah Rosanes berettede om pladeselskabsmodellen i The Freudian Slips’ pladeselskab 10,000 Records. Et pladeselskab, der bortauktionerer enkeltnumre, som ingen har hørt, for 10,000 kroner. Køberen bestemmer derefter selv hvad der skal ske med musikken. De 10,000 kroner går så til et andet band, der får 10,000 kroner til at finansiere indspilningen af et album plus et nyt hemmeligt nummer, som sælges for 10,000 kroner og så fremdeles. Se mere her.

Det blev betvivlet hvorvidt pladeselskabet havde sin berettigelse, da det som udgangspunkt er et non-profit selskab og det blev drøftet hvorfor det ikke indkasserer penge, når nu musikkens værdi generelt er dalende og at modellen derfor kan virke devaluerende for musikken. Noah Rosanes forklarede at selskabet er et skelet folk kan bruge og ikke som devalueringsredskab.

Er der brug for bindeledet mellem branche og band?

Rasmus Søby Andersen præsenterede et interessant synspunkt omkring pladeselskabernes sammensmeltning. Han var af den opfattelse, at de store pladeselskaber er kommet noget tættere på Indie-labels og omvendt. De store pladeselskaber har fundet ud af, at de ikke nødvendigvis kan lave aftaler som man gjorde det i 80’erne og 90’erne. F.eks har Ginger Ninja selv fået ansvar for både musik og cover art via forhandling med Sony Records.

Der er altså stadig mange tilfælde, hvor det kan være givtigt at have en god samarbejdspartner – f.eks. en manager. Jesper Majdall, der blandt andet arbejder med Under Byen, mente at det i mange henseende var bedre for et band at have folk tilknyttet med en hvis ekspertise. Til eksempelvis at varetage PR, logistik og nogle af de praktiske ting, som bandet ikke selv har resurser til.

Det stadig godt at have en forhandler og et bindeled til sine samarbejdspartnere, da musikeres stærke side ikke nødvendigvis er kontrakter, forhandlinger, budgetter osv. Omvendt er et band også et firma, som i og for sig gerne må farves efter bandmedlemmernes individuelle engagement.

En af de store fordele i et band er, at folk ofte besidder andre kvaliteter end det musikalske. Derfor kan det også være givtigt for bands at fordele rollerne, så alle er klar over hvad de skal tage sig af – især hvis man vælger at gøre-det-selv. Måske er der en, hvis ansvar det er at holde øje med konkurrencer. Det gjorde Noah Rosanes band Monopol, som det allerførste vinderband i Karrierekanonen. Men, som Jesper Majdall pointerede, kræver det netop, at man er opmærksom på deadlines og formalia, og dem er det rart at have en manager til.

Kend dine svagheder

Det er ikke almindeligt at et DIY -orkester slår igennem på hitlisterne. Det er stadig de helst store pladeselskaber, der tager sig af de fleste artisterne på toppen af listerne. Så hvis man vil helt til tops på det kommercielle marked, er en alliance med et pladeselskab stadig den rigtige vej.

Det er blevet almindeligt at erkende sine svagheder og finde samarbejdspartnere til det man er dårlig til. Selve den erkendelsen i ligesåmeget DIY, som så meget andet. Det er med andre ord legitimt at vælge små, store eller sit eget pladeselskab. I det lange løb er der behov for mennesker med meget forskellige erhvervsmæssige kvaliteter og derfor er det vigtigt at gøre sig de ting klart.

Spark til bolden

Opsummerende gælder det som DIY -band, om at få sparket til bolden. Det gælder om at være opsøgende og tage til danske og udenlandske branchefestivaler, være opsøgende og networke med potentielle samarbejdspartnere. Det gælder om at træffe de valg, man synes er bedst for sig selv og musikken og være bevidst om hvorfor man vælger som man gør. En god booker der kan sprede musikken er f.eks. en god resurse, for det er ofte i livesammenhænge, de fleste vil have en fremtid.

Det kan være givtigt at vælge at samarbejde med et pladeselskab. Pladeselskabet, som en slags muskelhund, der kan sprede tingene og sende dem relevante steder hen, mens man stadig har styring over sin egen karriere.  Alle bliver dog nødt til at beskæftige sig med en eller anden grad af DIY i dag.

Panelet havde en livlig ping-pong med et debatlystent publikum, så de tilstedeværende fik et interessant indblik i DIY faldgruber og fordele.

Konklusionen er, at musikere bør bruge deres sunde fornuft og gøre sig tanker om, hvilke signaler de vil sende med deres musik og hvordan de bedst kommer frem til det.

Som du måske ved, udskrev Musikparlamentet i samarbejde med SPOT festival en Innovationskonkurrence tidligere på året. Målet var at skabe fokus den gode ide og åbne op for øget innovation i musikbranchen.

Opgaven var at skabe et koncept, til gavn for dansk musik – læs konkurrenceopslaget her. Dommerpanelet bestående af Kristian Riis (Volcano Management og Nephew), Lisa Klint (Musikzonen) og Kristian Krämer (Alexandrainstituttet) har nu kåret de tre vindere, som vi glæder os til at præsentere for den danske musikbranche på SPOT. Vi håber derfor, at du har lyst til at kigge forbi, møde vinderne og høre mere om de tre koncepter.

Og vinderne er…

1. Plads – Morten Jaeger – ”Music Promoter”. - Music promoter er et spil, der motiverer internetbrugere til at skabe vækst i musikken ved at inddrage dem i et online management-spil.

2. Plads – Peter Boesen og Stefan Rasmussen – ”Den udviddede koncertoplevelse”. – Den udvidede koncertoplevelse er en strategi til af forbedring af livekoncerten ved at udvide oplevelserne før og efter. Det sker ved at indsamle og udnytte viden om brugerens kulturelle praksis.

3. Plads – Jeppe Henckel og Laust Jørgensen– ”LastNight”. – LastNight er mobil-applikation, der eksponerer ny musik, ved at give den enkelte bruger et indblik i, hvilken musik andre brugere lytter til.

Vinder-bidraget præsenteres fredag d. 21. maj kl. 13. På Radisson Blu. Læs mere her.

Læs om Musikparlamentets øvrige arrangementer her

Innovationskonkurrence: Præsentation af vinderne

Spot Festival og Musikparlamentet udskrev i foråret en konkurrence med det formål at sætte fokus på innovation i musikbranchen. Håbet var at få input fra en ny generation af musikinteresserede og få frembragt innovative og fremsynede koncepter, der kan udvikle dansk musik.

De deltagende projekter er nu blevet vurderet af et nedsat dommerpanel (Kristian Riis, Lisa Klint og Kristian Krämer), og ved dette seminar, vil vinderne af konkurrencen præsentere deres projekt, og give publikum mulighed for at stille spørgsmål. Nummer 2 og 3 i konkurrencen præsenteres kort.

Se mere her

Debat: Er nettet bare varm luft?

10 år efter, digitaliseringen slog hul i musikbranchens eksisterende forretningsmodeller, har en ny generation kastet sig over de muligheder, nettet har givet for at formidle og promovere musik.

Men begejstringen for nettet fører ofte til en manglende nuancering i forhold til, hvilken type kunstner, hvilken musikgenre, og hvilket musikprodukt, der skal udbredes eller sælges. Og ofte også en manglende erkendelse af, om indsatsen egentlig betaler sig.

Ved dette seminar vises det, at internettet bruges på helt forskellige måder afhængigt af, om det er kommerciel popmusik, snæver indierock eller obskur jazz, det handler om. Og det diskuteres, hvordan potentialet udnyttes optimalt på tværs af musikalske stilarter og niveauer.

Talking points:

Hvordan bruges nettet forskelligt af rock, pop, hiphop osv? – Kan kommerciel musik lære noget af den smalle musiks netværksdannelse? - Hvorfor er der stadig så få eksempler på, at nettet bruges til nye kreative tiltag? - Hvordan samles og deles erfaringerne fra nettet?

Panel: Morten Hjort, Christian Taagehøj, Martin Thörnkvist (SE)

Moderator: Carsten Holm

Se mere her

Som optakt til debatten  anbefales at se Ariel Hyatts keynote umiddelbart inden seminaret.

Keynote – Ariel Hyatt

Ariel Hyatt (US): Grundlægger af Ariel Publicity, et digitalt PR-bureau, der har specialiseret sig i at placere musikere på blogs og i podcasts, og skabe tætte forhold til brugere af sociale medier. Hendes bog, ” Music Success in Nine Week” hjælper musikere med at navigere den komplicerede verden af sociale medier og online marketing.

Do-It-Yourself – ellers bliver det måske aldrig gjort

Bands i dag har travlt. Meget travlt. Der skal bookes, promoveres, markedsføres, sælges, designes og opdateres. Og ind imellem det hele skal der også skrives og øves musik. Og så skal det ”rigtige” arbejde selvfølgelig passes.

Digitaliseringen har demokratiseret musikbranchen, men også skabt et system, hvor musikere tvinges til specialisere sig på alle mulige andre områder end musikken.

Betyder det, at vi taber store talenter på gulvet, eller er det at have en manager-type tilknyttet simpelthen en nødvendig del af det at være band i dag? Det diskuterer panelet, der samtidig giver gode råd til, hvordan bands bedst forvalter tiden og talentet.

Talking points:

Er det urealistisk at tro, at man som musiker kan nøjes med kun at spille musik? - Er udviklingen ny eller har musikere altid arbejdet hårdt for at komme frem? - Hvordan hjælpes de kunstneriske talenter, der ikke er gode til at sælge sig selv? - Skal bands tænke manager-typen ind fra starten af karrieren?

Panel: Noah Rosanes, Rasmus Søby Andersen og Jesper Majdal

Moderator: Carsten Holm

Se mere her

Se det samlede seminarprogrammet her.

Bonusinfo:

Igen i år har vi fået designet smarte Muleposer med lang hank og Musikparlamentets logo.  Posen kan du bruge til alle de ting du får stukket i hånden i løbet af festivalen, men vi har fyldt lidt læsestof og musik i, når du får den.

De fysiske formater som CD’en og LP’en er blevet suppleret af nye digitale formater som mp3 og wma, og internettet giver forbrugeren mulighed for at lytte til musik, uden at købe, gennem streamingtjenester som Grooveshark, Spotify, LastFM osv.

Normalt når Musikparlamentet inviterer til debat, er der fokus på musikbranchen og folkene i branchen, men denne gang var ordet givet til forbrugerne i en debat om fremtidens musikformater og musikforbrug.

Som grundlag for debatten fremlagde Arnbjørn Marklund sine resultater fra sin opgave om “Music Listening Habits in The World of Access”.

Opgavens undersøgelser viste, at ejerskab af musik stadig er vigtigt for nogle forbrugere, men at stadigt flere benytter sig af musiktjenester, der ikke giver forbrugeren permanent adgang, men derimod umiddelbar tilgang til musikken – såkaldt streaming.

Tilgængelig og mobilitet er, ifølge Arnbjørns undersøgelser, keywords, når det kommer til den moderne forbruger.

Med Arnbjørns data var grunden lagt til videre debat. Som moderator var Thomas Borre, der er fagkoordinator på Music Management-uddannelsen, og som aftenens panel sad:

• Peter Berg Steffensen (stifter af firmaet Syntonetic, der står bag den populære iPhone-applikation Moodagent)
• Morten Hjort (community manager hos Copenhagen Records)
• Jonas Ludvigsen (cand.mag i medievidenskab og Production Manager hos One Little Indian & FatCat Records)
• Arnbjørn Joar Styrkor Marklund (BA i Musik Management og studerende ved IT-universitetet).

Til at supplere branchens egne folk var også et panel af tre forskellige forbrugertyper inviteret.

Undervejs blev debatten desuden afbrudt af videoer med voxpops fra københavnske musikforbrugere.

Foto: Rikke Pødenphant

Kunden har altid ret

Normalt har kunden altid ret. Men som tingene ser ud i branchen pt., er dette dog ikke helt tilfældet. Selvom mange forbrugere foretrækker at “låne” musikken ved at streame den over nettet, er den populære streamingstjeneste Spotify endnu ikke blevet lovlig i Danmark.

Samtidigt har store dele af underholdningsindustrien i årevis kæmpet med næb og klør for at forhindre musikforbrugerne i at dele musikfiler ulovligt over nettet.

Forbrugerne har dog allerede en række lignende alternativer til Spotify, og blandt andet TDC har med deres tjeneste Play forsøgt at imødekomme forbrugernes behov.

Men hvor ligger fremtidens brugerbehov? Har det fysiske format en fremtid eller går vi en tid i møde, hvor al musik distribueres digitalt?

Nostalgi og symbolværdi?

Flere i panelet og blandt publikum mente, at det fysiske format har gode odds for at overleve. Flere af de ældre formater, som for eksempel LP’en, har fået renæssance blandt musikelskere. LP’en har markeret sig som samlerikon og det tyder på, at nostalgi og symbolværdi hos musiksamlerne vil sikre de fysiske formaters overlevelse.

Cecilie Andreasen bemærkede dog modsætningsvist, som den yngste i forbrugerpanelet, at hun ikke længere har behov for CD’er! Den har for hende ingen nostalgisk værdi og desuden kan hun ikke engang overføre musikken til sin computer, da der ikke er CD-drev i din lille notebook computer, som Cecilie bruger til daglig.

Foto: Rikke Pødenphant

Netop denne kommentar satte tingene i perspektiv i forhold til undertegnedes romantiske forhåbninger for CD’en og LP’ens overlevelse.

Det er nemt at tro på det fysiske format, når man til daglig omgås folk, for hvem musik har høj prioritering både økonomisk og pladsmæssigt i hjemmets fysiske indretning.

Digital musikdistribuering er billigere og fylder mindre i CD-reolen, og snart vil vi se en generation, der intet forhold har til hverken CD eller LP. Fremtidens musikforbruger vil vokse op med digitaliseret musik, og hvad er der at være nostalgisk omkring, hvis man aldrig har kendt til fysisk musikdistribution?

Identitetsmarkør

For mange i dag er en stor pladesamling et samlerobjekt og et statussymbol. Og tanken om udelukkende at have musikken liggende som filer i et digitalt bibliotek synes blasfemisk.

Musik er en måde at skille sig ud og markere sin personlighed og stil, men hvis musikken i fremtiden forbruges frit gennem en kæmpe database på nettet, vil alle have adgang til den samme enorme pladesamling. Hvad sker der med musikkens sociale rolle, hvis forbrugeren ikke længere kan udmærke sig med en nøje udvalgt og personlig pladesamling på væggen i stuen?

Foto: Rikke Pødenphant

I fagpanelet blev der forslået, at musikken stadig kan fungere som identitetsmarkør idet forbrugerne stadig har mulighed for at dyrke forskellige bands og genre, og selvom alle digitale forbrugere risikerer at have den samme musiksamling som alle andre, kan specifik interesse for særligt udvalgte band gøre det det ud for den fysiske personlige pladesamling.

Udbyttet

Aftenens debat var interessant og bestemt berigende, men samtidigt også fokuseret om et emne, der er meget komplekst.

Om debatten fik tegnet et entydigt billede af, hvordan fremtidens musikforbruger køber, deler og lytter til musik er tvivlsomt. Men debatten gav et tydeligt billede af at der er mange forskellige forbrugerbehov at opfylde for fremtidens musikbranche.

Både voxpops og forbrugerpanel demonstrerede med al tydelighed, hvordan branchen står overfor en kæmpe udfordring som kræver både nytænkning og retænkning af den nuværende musikdistribution.

Til at styre inputs, idéer og holdninger var lektor i Medievidenskab og leder af Center for Journalistiske Universitetsuddannelser Henrik Bødker inviteret som moderator. Som samlingspunkt for det meste af debatten sad et panel bestående af:

- Niklas Steffensen Hessel (anmelder og redaktør på Geiger)

- John Fogde (fra Gaffa og grundlægger af frekvens.dk)

- Mads Krogh (postdoc, ph.d. og forsker i musikjournalistik og musikkritik)

- Martin Hjorth Frederiksen fra borneblogger.blogspot.com)

- Marie Højlund (sanger og musiker i bandet Marybell Katastrophy)

Det etablerede mod det uautoriserede

Det meste af debatten kredsede om fordele og ulemper ved forskellige former for musikmedier; de etablerede medier som Gaffa og landets store dagblade, og de mere uautoriserede og rebelske medier som de musikblogs, der for tiden blomstrer op på nettet.

Flere blandt publikum gav Gaffas model hård kritik for at være for vidt favnende og mainstream, og for at levere musikjournalistik, som for den ihærdige musikelsker er ubrugelig. Gaffa har, ifølge flere af salens kritikere, ingen fast musikprofil og leverer en ufokuseret mellemting mellem overfladiske musikartikler og usaglige musikanmeldelser.

Bevidst mainstream

I den modsatte grøft var argumentet, at Gaffa netop sigter mod at være et bredtfavnende medie, der henvender sig til en større del af de danske musikforbrugere. Hvis man som forbruger har brug for mere specifikke anbefalinger indenfor en særlig genre er der andre medier og digitale platforme, der yder den service. Som eksempel er det også de færreste musiknørder, der lytter til P3 for at opsnappe ny musik til samlingen.

I virkeligheden kan Gaffa siges at have en helt klart defineret profil, der bevidst stiler mod at ramme et større publikum end internettets musikblogs, der ofte vælger at centrere deres fokus om en specifik og tit ret smal genre.

Bloggen er min ven

Denne forskel gør, at det måske ikke er hverken brugbart eller fair at sammenligne de to medier. En stemme fra salen pointerede, at Børneblogger for ham er som en god ven, han ved altid vil anbefale musik, der falder i hans personlige smag. Og netop her ligger den største forskel mellem de to måder at formidle musik på; musikbloggen anbefaler gerne musik, der rammer ganske få menneskers personlige smag, mens de større og mere etablerede medier bevidst søger at ramme et langt bredere segment.

Den videre debat tog efterfølgende hul på diskussionen om, hvor musikjournalistikkens fremtid ser lysest ud.

Alles mening gælder

Det stigende antal musikblogs viser, hvordan mange musikforbrugere benytter sig af muligheden for selv at dele sin begejstring (eller frustration) over musik med andre. Dermed er der skabt en hel ny form for musikjournalistik (eller musikformidling om man vil), som på nogle områder overhaler den feterede og alvidende musikjournalist indenom.

Om nogen, så satser kun få af de større etablerede medier på omfattende, fokuseret og smal musikjournalistik.

Musikjournalistikken vil næppe forsvinde fra de store magasiner og dagblade, men der skal nok være mange af de, der interesserer sig for mere smalle genrer, der ikke kan slå sig til tåls med den brede dækning som de etablerede medier tilbyder.

Netop disse forbruger kan nu få stillet deres personlig behov for musik blandt mindst én af de mange blogs på nettet.

Musikbloggen giver nødvendigvis ikke forbrugerne faglig viden om musik, men i hvert fald en mere specialiseret anbefaling af musik.

For undertegnede gjorde aftenens debat det klart, at de to former for musikfora tilbyder noget helt forskelligt, og at det ene ikke udelukker eller eliminere det andet, men blot giver den moderne musikforbruger nye måder at få viden om musik.

Den første århusianske debat i Musikparlamentets tegn var på mange måder en stor succes. Ikke nok med, at der var mødt mange mennesker op på denne ellers iskolde torsdag aften, de fremmødte var også særdeles diskussionsvillige og engageret i debatten. Samtidigt var samtlige paneldeltagere opsatte på at repræsentere deres personlige tilgang til emnet, og disse to faktorer skabte alt i alt en spændende debat, der bragte både interessante og forskelligartede vinkler på aftenens emne.