Den 11. marts var Musikparlamentet for første gang med til at arrangere debat i Århus. Denne gang var musikjournalistikkens fremtid sat under lup, og emnet var tydeligvis velvalgt, da foyéren i kasernen ved Århus Universitet hurtigt blev fyldt med interesserede tilhørere og debattører.

Til at styre inputs, idéer og holdninger var lektor i Medievidenskab og leder af Center for Journalistiske Universitetsuddannelser Henrik Bødker inviteret som moderator. Som samlingspunkt for det meste af debatten sad et panel bestående af:

- Niklas Steffensen Hessel (anmelder og redaktør på Geiger)

- John Fogde (fra Gaffa og grundlægger af frekvens.dk)

- Mads Krogh (postdoc, ph.d. og forsker i musikjournalistik og musikkritik)

- Martin Hjorth Frederiksen fra borneblogger.blogspot.com)

- Marie Højlund (sanger og musiker i bandet Marybell Katastrophy)

Det etablerede mod det uautoriserede

Det meste af debatten kredsede om fordele og ulemper ved forskellige former for musikmedier; de etablerede medier som Gaffa og landets store dagblade, og de mere uautoriserede og rebelske medier som de musikblogs, der for tiden blomstrer op på nettet.

Flere blandt publikum gav Gaffas model hård kritik for at være for vidt favnende og mainstream, og for at levere musikjournalistik, som for den ihærdige musikelsker er ubrugelig. Gaffa har, ifølge flere af salens kritikere, ingen fast musikprofil og leverer en ufokuseret mellemting mellem overfladiske musikartikler og usaglige musikanmeldelser.

Bevidst mainstream

I den modsatte grøft var argumentet, at Gaffa netop sigter mod at være et bredtfavnende medie, der henvender sig til en større del af de danske musikforbrugere. Hvis man som forbruger har brug for mere specifikke anbefalinger indenfor en særlig genre er der andre medier og digitale platforme, der yder den service. Som eksempel er det også de færreste musiknørder, der lytter til P3 for at opsnappe ny musik til samlingen.

I virkeligheden kan Gaffa siges at have en helt klart defineret profil, der bevidst stiler mod at ramme et større publikum end internettets musikblogs, der ofte vælger at centrere deres fokus om en specifik og tit ret smal genre.

Bloggen er min ven

Denne forskel gør, at det måske ikke er hverken brugbart eller fair at sammenligne de to medier. En stemme fra salen pointerede, at Børneblogger for ham er som en god ven, han ved altid vil anbefale musik, der falder i hans personlige smag. Og netop her ligger den største forskel mellem de to måder at formidle musik på; musikbloggen anbefaler gerne musik, der rammer ganske få menneskers personlige smag, mens de større og mere etablerede medier bevidst søger at ramme et langt bredere segment.

Den videre debat tog efterfølgende hul på diskussionen om, hvor musikjournalistikkens fremtid ser lysest ud.

Alles mening gælder

Det stigende antal musikblogs viser, hvordan mange musikforbrugere benytter sig af muligheden for selv at dele sin begejstring (eller frustration) over musik med andre. Dermed er der skabt en hel ny form for musikjournalistik (eller musikformidling om man vil), som på nogle områder overhaler den feterede og alvidende musikjournalist indenom.

Om nogen, så satser kun få af de større etablerede medier på omfattende, fokuseret og smal musikjournalistik.

Musikjournalistikken vil næppe forsvinde fra de store magasiner og dagblade, men der skal nok være mange af de, der interesserer sig for mere smalle genrer, der ikke kan slå sig til tåls med den brede dækning som de etablerede medier tilbyder.

Netop disse forbruger kan nu få stillet deres personlig behov for musik blandt mindst én af de mange blogs på nettet.

Musikbloggen giver nødvendigvis ikke forbrugerne faglig viden om musik, men i hvert fald en mere specialiseret anbefaling af musik.

For undertegnede gjorde aftenens debat det klart, at de to former for musikfora tilbyder noget helt forskelligt, og at det ene ikke udelukker eller eliminere det andet, men blot giver den moderne musikforbruger nye måder at få viden om musik.

Den første århusianske debat i Musikparlamentets tegn var på mange måder en stor succes. Ikke nok med, at der var mødt mange mennesker op på denne ellers iskolde torsdag aften, de fremmødte var også særdeles diskussionsvillige og engageret i debatten. Samtidigt var samtlige paneldeltagere opsatte på at repræsentere deres personlige tilgang til emnet, og disse to faktorer skabte alt i alt en spændende debat, der bragte både interessante og forskelligartede vinkler på aftenens emne.

Kristine Permild

Se alle indlæg af Kristine Permild
Kristines website

Relaterede indlæg:

• Debat i Århus – “Musikanmeldelsens fremtid”