• Hjem
  • Om
    • Retningslinjer
    • Bestyrelsen
    • Udtalelser om Musikparlamentet
    • Sekretariat og frivillige
    • Historien
    • Tidligere arrangementer
    • Innovationskonkurrence
  • Bliv frivillig
  • Video
  • Kontakt
  • Liveparlamentet
1 2 3 4
Home » Arrangementer, Debat, Overskrift, Udvalgt

Kompetent ledelse er vejen til gode frivillige

11-10-2010 - 7 kommentarer

Af Mark Næstved Nielsen

Photo: Torsten Ravn

Hvad er en god frivillig? Sådan lød det første spørgsmål til aftenens debatpanel, og det blev sammen med udfordringen med at kombinere professionalisme med frivillighed blandt de centrale emner ved en livlig debataften arrangeret af Musikparlamentet, Musikzonen og Rytmisk Center i caféen på Huset i Magstræde.

Aftenens debatpanel bestod af Gert Jessen, partner i konsulentfirmaet Wisemind.dk, Johs Bertelsen, formand for Frivilligt Forum, Lars Sloth daglig leder af spillestedet Gimle og Franka Abrahamsen fra det nyopstartede CPH Volunteers, der arbejder med at rekruttere og uddanne frivillige til større arrangementer i Københavns Kommune.

De var sat sammen for at diskutere frivillighed – et emne, der længe har været øverst dagsordenen i langt de fleste områder af musikbranchen, men også i en lang række andre organisationer. EU har gjort 2011 til officielt frivillighedsår, hvilket  ikke gjorde debatten mindre relevant.

John Wayne er død

Gert Jessen startede ud med et kort oplæg, hvor han bl.a. fokuserede på ledelse af frivillige. Om dette brugte han metaforen ”John Wayne er død”. Der er ikke længere brug for at lederen står som det eneste fyrtårn. Alle frivillige skal kunne lede og sælge den organisation, som de repræsenterer. Et hint til de frivillige, men også en reminder om, at tiderne og ledelseskulturer ændrer sig.

Lars Sloth var den første på banen, da paneldebatten efterfølgende blev sat i gang. Som svar på moderator Henrik Marstals spørgsmål om den gode frivillige, mente han med udgangspunkt i hans egen daglige gang på Gimle, at en god frivillig er en person med et godt engagement. ”Der er en bestemt ånd,” fortalte Lars Sloth.

Johs Bertelsen var hurtig og svarede, at det afhænger om opgaven. ”Nogle er jo bare ansat til at servere øl og andre skal have visse kompetencer.” Netop spørgsmålet om de frivilliges arbejdsopgaver i forhold til deres kompetencer blev et væsentligt omdrejningspunkt  for resten af debatten. En god frivillig er kun god under de rette forudsætninger.

Jagten på de gode frivillige

Til spørgsmålet ”hvordan rekrutteres gode frivillige?,” var Johs Bertelsen, der igennem sin formandspost hos Frivilligt Forum arbejder med frivilligt socialt arbejde, og derfor så noget anderledes på musikbranchen end resten af panelet, først ude og markere sin skepsis overfor, at kommunen erhverver frivillige. Han efterspurgte i den sammenhæng nogle klare spilleregler for et samarbejdet med det offentlige med den begrundelse, ”at de frivillige jo ikke har kompetencer som f. eks. sygeplejersker. De frivillige skal derfor ikke bruges som et besparelsesobjekt”. En kritik, der er væsentlig tage med i forhold til de økonomisk pressede spillesteder.

Gert Jessen svarede mere direkte på spørgsmålet ved at sige, at rammerne helt fundamentalt skal være på plads for at få nogle frivillige, hvilket Franka Abrahamsen var enig i. Hun tilføjede dog også, at ”folk bidrager med de kompetencer de selv har, så rammerne skal også i en vis udstrækning tilpasses de frivillige. Lars Sloth brugte Gimle som eksempel på, at der bare er nogle frivillige der kan klare mere end andre., og fik i samme åndedrag understreget, at han er stor fortaler for at bruge frivillige, også i det offentlige, da det giver en helt speciel gejst.

Og så var det tid til voxpop-film om frivillighed, der understregede pointen med, at arbejdet skal være motiverende og under de rette rammer, men også, at man måske kunne få flere unge til at arbejde frivilligt gennem en mere målrette oplysningsindsats.

Er det lederens ansvar?

Men hvad med de usynlige grænser til det professionelle arbejde, når de frivilliges arbejde overhovedet op på et professionelt niveau? Lars Sloth rystede på hovedet og mente, at bare fordi man får løn behøver man ikke være bedst. ”Man må finde niveauet. Det giver jo udfordringer kun at besætte med frivillige.” Franka tilføjede, at det jo handlede om en forventningsafstemning og drejede i den anledning fokus hen på dem, der skal lede de frivillige. ”Der bliver ikke stillet krav til, at de kan arbejde med frivillige.” Franka Abrahamsen mente, det er afgørende at stille større krav til de personer og sikre, at deres ledelses- og kommunikationsevner udvikles. ”Hvis du har tiden og uddannelsen, så kan du også få andre frivillige til at handle optimalt.”

Johs Bertelsen mente, at det handler om ”kan- og skal-opgaver”. Hvad kan laves og hvad skal laves? Det er ikke et enten-eller.

I samme tråd blev der spurgt fra salen, hvor man så skal finde pengene til at uddanne folk og få bedre ledere? Her gjorde Franka Abrahamsens opmærksom på, at det netop er én af de udfordringer, CPH Volunteers er med til at løse. Gert Jessen supplerede ved at fortælle, at der er et væld af gratis uddannelser som de økonomisk trængte spillesteder kunne gøre brug af.

Skal frivillige løse spillestedskrisen?

Tilbage stod spørgsmålet om hvorvidt man med frivillig arbejdskraft er med til at støtte en egentlig underfinansiering – det spørgsmål, Johs Bertelsen implicit stillede tidligere på aftenen. Her stod det klart, at spillestederne oplever en økonomisk underfinansiering, der gør frivillighed nødvendigt – på godt og ondt. Lars Sloth vurderede, ”at var der ikke frivillighed så var der rigtig mange byer som Roskilde, der ikke havde et spillested.” Men samtidig ville han ikke på nogen måde undvære de godt 60 frivillige på Gimle og deres helt specielle engagement, og generelt var der enighed om, at man reelt ikke kan sammenligne frivilligt og lønnet arbejde.  Lars Sloth talte om en bestem ånd, Franka Abrahamsen gik så langt som til at sige, ”at frivilligt arbejde er noget hvor man ikke gør noget for sig selv men for andre.”

Om det altid er tilfældet er svært at vurdere, men fælles for aftenens panel var begejstringen for frivilligt arbejde som en del af dansk kultur. Her er nøgleordene motivation gennem fællesskab og identitet, hvis man vil rekruttere frivillige. Og så stod det klart, at de frivillige har brug for mere information om, hvor, hvordan og hvorfor man skal være frivillig, mens lederne af de frivillige mangler efteruddannelse.

Aftenen blev afsluttet med koncerter med Billow og Stærosaurus, ligesom Penny Police inden kampstart mindede om, at det handler om musik. Tilbage var kun at rydde op i caféen på Huset i Magstræde – der var der heldigvis god hjælp til fra flere af Husets frivillige kræfter.

Debat om frivillighed på Huset i Magstræde, København den 7. Oktober 2010, arrangeret af Musikparlamentet, Musikzonen og Rytmisk Center. I debatpanelet: Franka Abrahamsen (CPH Volunteers), Lars Sloth (Spillestedet Gimle), Johs Bertelsen (Frivilligt forum) og Gert Jessen (Wisemind.dk). Moderator: Henrik Marstal.

Links

Musikzonen: http://musikzone.dk/

Rytmisk Center: http://www.rytmiskcenter.dk/

CPH Volunteers: http://www.cphvolunteers.dk/

Wisemind: http://www.wisemind.dk/

Frivilligt Forum: http://www.frivilligtforum.dk/

Gimle: http://www.gimle.dk/

Mark Næstved Nielsen
Se alle indlæg af Mark Næstved Nielsen
Mark Næstveds website
Tweet

Relaterede indlæg:

  • Ingen relaterede indlæg fundet
« « Sidste indlæg: Er talentkonkurrencer gavnlige for dansk musik?
Næste indlæg: Musikparlamentet i Århus: Hvad gør musikkonkurrencer ved musikken? » »

7 kommentarer »

  • Martin Ibsen skrev:

    RT @musikparlament: Kompetent ledelse er vejen til gode frivillige http://bit.ly/bPpZF8

    # 11 oktober 2010 at 13:43
  • Musikparlamentet skrev:

    Opfølgning på vores debat i torsdags: "Kompetent ledelse er vejen til gode frivillige" http://bit.ly/bPpZF8 #MPdebat

    # 11 oktober 2010 at 14:23
  • Carsten Fjølner skrev:

    Det lyder som en spændende debat. Jeg mangler at høre lidt om, om det er nemt at finde dygtige frivillige. Og om antallet af frivillige har ændret sig de senere år. Var det noget I kom ind på?

    Mvh Carsten

    # 11 oktober 2010 at 14:47
  • Torben Eik (author) skrev:

    Der blev ikke nævnt nogle statistikker for antallet af frivillige i musikbranchen (I hvert fald ikke hvad jeg hørte).

    Lars fra Gimle fortalte at når du hvervede frivillige til Roskilde Festival og Gimle skete det som regel igennem de eksisterende frivilliges netværk og ikke igennem deciderede opslag.

    # 11 oktober 2010 at 15:10
  • Franz Schmubert skrev:

    @Musikparlamentet har smidt debatreferatet op på deres side.Du kan også se/gense voxpop filmen om frivillighed http://bit.ly/cIKxxn EPIC!

    # 12 oktober 2010 at 11:14
  • PROMUS skrev:

    Opfølgning på @Musikparlamentet s debat i torsdags: "Kompetent ledelse er vejen til gode frivillige" http://bit.ly/bPpZF8 #MPdebat

    # 12 oktober 2010 at 14:32
  • Carsten Fjølner skrev:

    Tak for svaret!

    # 13 oktober 2010 at 10:34

Skriv en kommentar!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.


Musikparlamentet forår 2012:

D. 23. Feb
"Rytmisk og klassisk musik" (KBH)

D. 29. mar
"Tør øjnene og se musikkens muligheder" (KBH)

D. 3-5 maj
SPOT Festival

D. 10. maj
Gimle Soundtjeck Festival 12


Læs mere om sæsonens arrangementer her

Sponsorer






    Innovations-konkurrence

    Nyt på bloggen

    • Reportage: Musikparlamentets innovationskonkurrence 2012.
    • Vækst i vækstlaget i 2012?
    • Innovationskonkurrence 2012: Tre finalister er fundet!
    • Voxpop: Debat om livemusikkens muligheder – Reaktioner fra de fremmødte.
    • Paneldebat: Livekoncerten bør være en unik oplevelse!

    Anbefal os



    Nye kommentarer

    • Discourse Analysis | Reflections from #SPOT12 til Hvor ligger fremtidens musikjournalistik?
    • hans jultved til Musikdebattør: Opdelingen imellem rytmisk og klassisk musik er forældet
    • hans jultved til Debat på SPOT: “Er nettet bare varm luft?”
    • Lars til Musikdebattør: Opdelingen imellem rytmisk og klassisk musik er forældet
    • Sebastian Sharif til Musikdebattør: Opdelingen imellem rytmisk og klassisk musik er forældet
    • Hans-Christian Søgaard Andersen til Musikdebattør: Opdelingen imellem rytmisk og klassisk musik er forældet
    • Hans-Christian Søgaard Andersen til Musikdebattør: Opdelingen imellem rytmisk og klassisk musik er forældet
    • Torsten Larsen til Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.

    Søg på Musikparlamentet.dk

    Det skriver vi om

    økonomi Carsten Holm Christian Taagehøj Copenhagen records Debat Den udvidede koncertoplevelse DIY DR Emma Acs Facebook fremtid Gunnar Madsen huset i magstræde innovation innovationskonkurrence internettet John Fogde KODA konkurrence Kristian Riis kulturstøtte Lisa Klint livelaboratoriet Liveparlamentet Management Morten Bøgenskjold morten hjort musikbranche Musikbranchen musikparlamentet Musikparlamentet Aarhus Musikzonen MXD Northside Festival Ophavsret Pladeselskab Public Service Rytmisk Center sociale medier Spejderrobot Spot Spot festival Spotify Thomas Rohde Troels Abrahamsen

    Nyeste indlæg

    • Reportage: Musikparlamentets innovationskonkurrence 2012.
    • Vækst i vækstlaget i 2012?
    • Innovationskonkurrence 2012: Tre finalister er fundet!
    • Voxpop: Debat om livemusikkens muligheder – Reaktioner fra de fremmødte.
    • Paneldebat: Livekoncerten bør være en unik oplevelse!
    • Mikael Pass: Livescenen har brug for udfordring
    • Lydkultur: Brug for nye toner i koncertformatet

    Kontakt

    info@musikparlamentet.dk

    tlf. 20 91 21 94

    Musikparlamentet - C/o Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, 1499 København K

    Henvendelser vedr. Presse og hjemmeside:


    redaktion@musikparlamentet.dk
    Siden er bygget med WordPress | Oprindeligt tema Arthemia lavet af Michael Hutagalung redesignet af YourWaves | info@musikparlamentet | tlf. +45 20912194 |