Fotograf: Mikkel Helmersen

Torsdag en 2. december var den danske kulturstøtte på dagsordenen under en til tider ophedet debat, hvor en af konklusionerne var, at der mangler en klarere opdeling mellem støtte til kunstneriske og kommercielle formål.

Torsdag en 2. december indbød Musikparlamentet, i samarbejde med Rytmisk Center og Rytmisk Musikkonservatorium, endnu engang til debat på Huset i Magstræde.

Emnet var den danske kulturstøtte, og aftenen skulle søge at give svar på om Danmarks omfattende støtteordninger til udgivelse, turnévirksomhed, artistudvikling og spillesteder reelt gør dansk musikliv stærkere eller om en mere ”liberal” musikbranche uden støtte i højere grad kan udvikle talenter og sikre bredden.

Panelet bestod af Jesper Nordahl (formand i Spillesteder.dk), Mikael Højris (konsulent hos DMF), Troels Abrahamsen (fra Veto) og Anders Reuter (Producer og freelance-journalist), mens moderatorrollen blev sikkert fyldt ud af Thomas Borre (Adjunkt hos RMC og kommunikationskonsulent i IFPI).

Det gav en polarisering i panelet, hvor de etablerede, Højris og Nordahl, naturligt nok argumenterede for, at de eksisterende ordninger er med til at gøre Danmark til et land, hvor der også er god plads til den smallere del af kulturen,  til bredden, mens Nordahl som forventet også pegede på, at de danske spillesteder, trods overbevisende besøgstal, stadig kæmper med budgetterne og ifølge deres brancheorganisation, Spillesteder dk, er decideret underfinansierede.

Den liberale musikbranche

Aftenens debat var udviklet i samarbejde med 1. årgang på konservatoriets Music Management-linje, som ønskede at sætte fokus på ideen om, at statsstøtten samtidig kan være en sovepude, der ikke er med til at skabe vækst, men i stedet blot gives til drift. Her mente panelets anden fløj i form af Anders Reuter, at den danske musikbranche i en vis grad er en osteklokke, hvor der er for meget vanetænkning i forhold til, hvilke navne og genrer, der skal have støtte og hvorfor.

Det gav anledning til diskussioner på tværs af panelet, hvor Troels Abrahamsen hurtigt blev en hovedperson. Hans band Veto er nemlig en del af støtteordningen Den unge elite, hvor landets største talenter kan modtage et støttebeløb i størrelsesordenen 2-400.000 kr. til at lave en karriereplan med det formål at skabe en international karriere.

Her gav Abrahamsen et spændende indblik i, hvilke ret omfattende mange krav, der følger med pengeposen, og afslørede bl.a., at kravene på det nærmeste havde presset Veto i studiet på et tidspunkt, hvor gruppen egentlig ikke følte sig klar til det.

På dette tidspunkt muterede debatten til at handle om eksport, hvor især Anders Reuter gjorde sig til talsmand for, at kulturstøtten i højere grad burde uddeles til mere bæredygtige projekter, eksempelvis de danske popnavne, der nyder efterspørgsel i Danmark g udlandet, men som ikke er en del af Reuters omtalte osteklokke.

Kunst eller eksportpotentiale?

Nis Svoldgård fra Oh No Ono, der sad blandt publikum, og hvis band også er en del af Den unge elite, kom med aftenens måske mest frugtbare kommentar fremadrettet. Han indrømmede, at Oh No Ono næppe kommer til at sælge flere mio. plader i udlandet, og derfor manglede han mere klar kommunikation i forhold til, hvad formålet er for kunststøttens forskellige puljer egentlig er.

Han problematiserede dermed det forhold at Kulturministeriet og herunder Kunststyrelsen og Kunstrådets Musikudvalg i flere sammenhænge sidder med et ansvar, der overlapper forpligtelserne i Music Export Denmark. Et ansvar, der måske i virkeligheden burde placeres i Udenrigsministeriet og under Eksportrådet, så alle kunstneriske forhold i højere grad bliver elimineret i vurderingen af genrer og artisters eksportpotentiale.

Debatten kom vidt omkring og fortsatte ufortrødent i baren efter debatten og aftenens koncert med Thomas Fagerlund (the Kissaway Trail) og Christian Hjelm (Figurines). Mange emner blev berørt, men det blev i sidste endte efterspørgslen efter en klarere opdeling mellem støtte til kommercielle og kunstneriske formål, der lyste klares. Bolden er givet op til nye diskussioner om, hvordan de to områder bedst udvikles.

Rasmus Ardahl

Se alle indlæg af Rasmus Ardahl
Rasmuss website

Relaterede indlæg:

• Kulturstøtte – sovepude eller katalysator for det danske musikliv?
• Lydkultur: Brug for nye toner i koncertformatet
• Fra Public til Poplic Service?
• Debat: Skal danske blogs have en fagforening?
• Blogdød? Debat om markedsføring af musik på blogs