• Hjem
  • Om
    • Retningslinjer
    • Bestyrelsen
    • Sekretariat og frivillige
    • Historien
    • Tidligere arrangementer
    • Innovationskonkurrence
  • Bliv frivillig
  • Kontakt
1 2 3 4
Home » Arrangementer, Debat, Interview, Nyheder, Overskrift, Udvalgt

Mikael Pass: Livescenen har brug for udfordring

27-03-2012 - Ingen kommentarer

Af admin

Tweet

Foto: Mikael Pass

Torsdag den 29. marts inviterer Musikparlamentet & Rytmisk Center indenfor på Ideal bar – Vega til en debat om udvikling og udfordring af livescenen. En af nyere tids succeshistorier inden for alternative koncertformer, er den kun 2 år gamle Frost Festival. Vi har taget en snak med Mikael Pass, festivaldirektør på Frost, der fortæller om et musikalsk lys i vintermørket.

Frost Festival, som løb af stablen for første gang sidste år, er et nyt festivalformat, som har til formål at skabe unikke koncertoplevelser. Ud over at præsentere en række danske og internationale artister, skal festivalen også ses som en hyldest til det vinterkolde København. Den foregår nemlig ret utraditionelt i februar måned – en periode hvor der i Danmark ikke sker så meget andet på den rytmiske musikfront.

- Idet vi har en hel måned at boltre os i, er der tid og plads til fokus – både for publikum, bands, presse og for os som arrangører, forklarer Mikael Pass.

Ud over det alternative tidspunkt, adskiller festivalen sig også på locations. Dette kom bl.a. til udtryk, da Sleep Party People i februar gav koncert på Zoologisk Museum.

- Vi præsenterer noget af den bedste danske og internationale musik lige nu og arbejder målrettet på at placere disse artister i rammer, der passer optimalt til deres form og udtryk. På den måde indtager vi både etablerede og alternative venues rundt omkring i København.

Sulten efter noget nyt

At skifte de etablerede spillesteder ud med mere alternative, giver utvivlsomt nogle udfordringer i form af strøm, logistik mm. Det gik alligevel meget nemmere end de på Frost Festival havde frygtet. Alle var meget samarbejdsvillige og tændte på idéerne.

Mikael Pass beskriver Frost Festivals program som “kurateret” – idet bands, location og historiefortælling går op i en højere enhed.

- Folk er sultne efter at prøve noget nyt en gang i mellem. Det har skærpet oplevelserne, da location og musik gik op i en højere enhed og bidrog til hinanden… Det gav mening. Det var sjovt. Det inspirerede alle deltagende parter.

Det skal give mening at være anderledes

Mickael Pass understreger, at han stadig holder meget af den traditionelle koncertform, som ikke har ændret sig nævneværdigt gennem de sidste 50 år.

Frost Festival skal ses som en sund kontrast og være med til at skærpe spillestedernes arbejde. Han mener at publikum sætter endnu mere pris på de traditionelle koncerter, når formatet bliver udfordret.

- Men alle koncerter skal jo ikke være anderledes, skæve og bryde grænser – så ville det i sagens natur ikke være anderledes længere. Og samtidig er det vigtigt, at det ikke gøres bare for at være anderledes. Det skal give mening i forhold til bandet.

På falderebet spurgte vi Mikael, hvad hans ultimative alternative koncertoplevelse ville være:

- Uha – den er svær. Men en maratonkoncert med Tom Waits i et gammelt godstog på vej mellem Berlin og Transsylvanien ville da være meget fedt…

Musikparlamentet og Rytmisk Center præsenterer debat om livescenen torsdag den. 29. marts på Ideal Bar – Vega. Her går vi sammen med Livelaboratoriet og projektet Lydkultur for at give publikum en ’særlig’ oplevelse.

admin
Se alle indlæg af admin
Musikparlamentets website

Relaterede indlæg:

  • Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm?
  • Blogdød? Debat om markedsføring af musik på blogs
« « Sidste indlæg: Lydkultur: Brug for nye toner i koncertformatet
Næste indlæg: Paneldebat: Livekoncerten bør være en unik oplevelse! » »

Skriv en kommentar!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.


Sponsorer






    Frivillig i MP

    Anbefal os



    Kategorier

    • Aarhus
    • Anbefaling
    • Arrangementer
    • Debat
    • DR
    • Gæsteindlæg
    • Ikke kategoriseret
    • innovationskonkurrence
    • Interview
    • Kulturpolitik
    • Liveparlamentet
    • MXD
    • Nyheder
    • Overskrift
    • Public Sevice
    • Sociale Medier
    • Spotfestival
    • Udvalgt
    • video
    Siden er bygget med WordPress | Oprindeligt tema Arthemia lavet af Michael Hutagalung redesignet af YourWaves | info@musikparlamentet | tlf. 21 68 27 49 |