Nyheder

MP4: Vejen til udlandet, motorvej eller offroad – analyse og kommentarer

i 03-03-09

Musikparlamentets fjerde debatarrangement handlede om dansk musik på det globale marked. Med afsæt i et fiktivt upcomming rockorkester fra Randers blev der diskuteret hvordan man får sin musik ud i verden. Temaet bragte panelet forbi emner som økonomi, musikerdrømme, pladeselskaber, internettet og bandets egne forpligtelser og virkemidler. Den enkle konklusion at drage var at vejen til udlandet ikke kan sættes på en simpel formel.

En gang var det måske nemmere at gennemskue proceduren, men i dag synes alting mere forvirrende og ugennemsigtigt. Det betyder dog ikke, at mulighederne ikke findes. Der er dog ingen tvivl om drømmen og engagementet er de faktorer, der skal være brændstof på turen.

Motorvejen

De store pladeselskaber, der i manges drøm repræsenterer den lige vej til udenlandseventyret, er langt fra det eneste og bedste sted at investere sin vision. De store labels er pressede. Turneer og udenlandssatsninger udgør ikke sikre investeringer og der tages ikke økonomiske chancer hos de store koncerner. Hvis man alligevel har fået hul igennem til en af de store musikmagnater, begiver man sig ofte ind i farefuldt territorium med luskede pladekontrakter, kompromisløse A&R folk og et urimeligt præstationspres. Der var klart en tendens i panelet til at fraråde denne vej.

Motorvejen er altså gået i trafikal hårknude. Aldrig har der været så mange bands som nu, aldrig har det været så nemt at komme i gang, indspille, producere og udbrede sin musik – og aldrig har det været sværere at få en god gammeldags pladekontrakt. Langt de fleste bands holder i dag kø på denne motorvej, men den er smal, misvedligeholdt og fuld af betalingsbomme. Alligevel er vi midt i en myldretid! Mange bands går også efter de oplagte mål: USA og England – selvom disse ikke nødvendigvis er de oplagte destinationer. Det er dyrt at rejse til USA og England, der er adskilt fra os af store mængder vand, især hvis et band har flere medlemmer og meget udstyr. Man skal også huske, at de – præcis som herhjemme – tænker meget lokalt og ikke er så åbne overfor udenlandsk musik, som man kunne ønske. Hvorfor ikke satse på Skandinavien eller tyskland, der både kulturelt og logistisk ligger os meget nærmer.

Offroad

Jeg indrømmer, at billedsproget bliver lidt tyndt her, men pointen er klar: Det er den utraditionelle, snedige, innovative, opfindsomme, viljestærke, dristige pionervej, der er bedst. Man kommer længst ved at give afkald på nogle af dogmerne og prøve at tænke anderledes end resten af rosset.

Der er stor værdi i at rejse ud med sin musik, selvom der som oftest skal spejdes langt efter de store penge. Jeg er personligt stolt af mit musikalske lokalområde og jeg ønsker at dansk musik skal vises frem til verden. Danmark er der trods alt et land med mange muligheder og hvis man er realist er drømme bestemt indenfor rækkevidde, men det kræver arbejde. I sidste ende skal musikerne forberede sig på at trække det allertungeste læs – det er dem, der skal bære drømmen, troen og viljen uanset, hvor meget støtte og hjælp de får.

Til sidst i debatten kom spørgsmålet fra publikum: ”Har dansk musik et fælles brand, der kan sælge i udlandet?” Svaret fra panelet hældte imod et nej. Et ellers interessant emne, der desværre ikke var tid til at gå i dybden med det. Det må altså høre et andet debatarrangement til – men indtil da kan spørgsmålet måske give stof til eftertanke…

Læs også sammendraget fra aftenen her. Hvis du vil læse mere om hvad det enkelte aktivt kan gøre, så se artiklen ”Hvornår har du sidst alt med dine fans?” af Janick Blaksmark. Du kan også læse om hvor forholdsvist let det er at lave en musikvideo, her.

Foto: Rikke Pødenphant