MP#5: Hvor mener du live-scenen bør bevæge sig hen?
Af Torben Eik
Musikparlamentets femte arrangement omhandlede den rytmiske live-scene, hvis form ikke har forandret sig synderligt siden rocken blev født. Derfor var tid at spørge om ikke den er i fare for helt at uddø, hvis ikke der sker en forandring. Og lidt mere konstruktivt, om ikke der er et enormt potentiale i at skubbe på udviklingen. Både kunstnerisk og økonomisk.
Esben Danielsen (talsmand for Roskilde Festival) var aftenens moderator, og han formåede at holde godt styr på de forskellige udtalelser mellem publikum og panelet som bestod af: Fabian Holt, (Lektor for Performance Design ved Roskilde Universitet, forsker i livemusik), Henriette Moos (produktionchef hos TDC), Fiction Pimps (Madeleine Kate McGowan, Inga Nielsen og Gry Worre Hallberg) og endelig Prins Nitram alias Martin Ullits Dahl, som også stod bag aftenens koncert.
Musikparlamentet var denne gang et regulært eksperimentarium af lyd, lys og indretning. Deltagerne blev udfordret på deres opfattelse af et musikarrangement, og håbet var, at det kunne være med til at skabe en konstruktiv debat om spillesteder, livescene og musikperformance. Det blev en debat, der i høj grad kom til at handle om musikkens live-æstetik og publikums rolle til koncerten, men som også bød på væsentlige inputs om økonomi og praktiske forhold. For overblikket skyld kan man inddele deltagerne i fire interessegrupper:
1. Den æstetiske interesse
Denne var især repræsenteret af medlemmerne fra Fiction Pimps, der stod for salens indretning. For dem gjaldt det om at intensivere oplevelsen ved en koncert ved at arbejde med rummet og forholdet imellem publikum og performer. Det handlede om at højne den sanselige oplevelse og selvom flere i salen tydeligvis havde svært ved at forstå meningen, gik alle derfra med en meget anderledes oplevelse af et debatarrangement.
2. Den logistiske interesse
Denne gruppe bestod hovedsageligt af musikere og publikum, der havde mere moderate ønsker til live-musikken. Musikerne ville have større spillerum og flere friheder på scenen. De følte sig begrænsede af spillestedernes mangelfulde faciliteter og logistik. Det fremgik, at mange musikere har både et stort ønske og en intention om at gøre noget ved det stivnede liveformat, men at faciliteterne på spillestederne ofte gør det vanskeligt.
3. Publikumsinteressen
Publikums interesser kan koges ned til to ting: kvalitetsoplevelser og billigere priser. Der var ingen generel modvilje imod at betale for at gå til en koncert, men der blev flere gange stillet spørgsmålstegn ved, hvad det er man får for pengene. Publikum er i sidste ende den instans, der kan afgøre livescenens fremtid, men betaler ikke for hvad som helst. Hvad er det egentlig publikum får for deres penge? Er det overhovedet rimeligt, at publikum spises af med den samme statiske koncertform og samme fadølssalg hver gang?
4. Den økonomiske interesse
Under første del af debatten, der i høj grad handlede æstetik og publikums oplevelse af en koncert, var der forholdsvis stille hos branchefolk og spillestedsledere, men da debatten drejede ind på økonomi, blev tavsheden brudt. Det blev klart at der fra spillestedernes side var en stor vilje til at imødekomme både ønsker fra musikere og publikum, men at systemet og økonomien gør det meget svært. Et spillested er i bund og grund stadig en forretning, der skal køre rundt, og det betyder at der ofte bliver klippet en tå og hakket en hæl.
Skriv en kommentar!