Henrik Marstal udtaler sig om statsstøtte til rytmisk musik. Foto: Morten Holtum

Musikparlamentets første debat i denne sæson, tager afsæt i en af efterårets store diskussioner: Fordeling af statsstøtte mellem rytmisk og klassisk musik.
Henrik Marstal har givet sit bud på nogle af de problemstillinger,  der er opstået på baggrund af fordelingen af statslige støttekroner. Som optakt til debatten den 23. februar på Huset i Magstræde, følger her et interview med ham.

Henrik Marstal, der både kan skrive musiker, forfatter og producer på CV’et, har ved flere lejligheder arbejdet med at forbinde rytmisk og klassisk musik. Han mener, at der i de senere år er opstået et større støttebehov inden for den rytmiske branche, som vi er nødt til at tage alvorligt.

- Modstillingen mellem klassisk og rytmisk har institutionelt set et historisk afsæt og eftersom bevillingsgrundlaget kun har ændret sig en smule siden dengang, er det nødvendigt fortsat at minde om hvorfor fordelingerne stadig er så skæve som de er.

‘Rytmisk musik’ er en dansk begrebskonstruktion, som især i 1970’erne blev et udtryk for en institutionel modvægt til den klassiske musik. Det har dog rødder helt tilbage til 1930’ernes kulturradikalisme, hvor rytmebegrebet fik en central rolle. Dette var blandt andet i kraft af den nye musikpædagogik der havde jazzen som inspiration.Siden 1990’erne har stadig flere musikere eksperimenteret på tværs af genreskel. Efterhånden som den rytmiske musik har fået samme status som den klassiske, har også flere lyttere navigeret ubesværet på begge områder. Denne sammensmeltning mellem genrene har dog ikke ændret på den opdeling, der institutionelt stadig finder sted mellem rytmisk og klassisk musik. En opdeling Marstal påpeger er moden til en revision:

- Det er mere hensigtsmæssigt at tale om en sondring der snarere går mellem ‘nutidsorienteret’ og ‘kulturarvsrelateret’ musik. Den sondring bakker jeg selv op om, og det er der mange andre i miljøerne der også gør.

Værdig til statsstøtte

Den rytmiske musik begyndte fra omkring 1970 at udnytte sit store kommercielle potentiale. Det er med tiden blevet en kulturbærende faktor og har også uden for musikverden været med til at danne en kulturel identitet.

Henrik Marstal mener, at musikområdet fra starten har været fuldt værdigt til at få statsstøtte, men ikke har haft behov for det i samme grad som nu.

- Store dele af den rytmiske musik er især i de senere år blevet frembragt af seriøse iværksættere, som har skabt musik af høj kvalitet og med internationalt potentiale. Alt dette berettiger i høj grad til statsstøtte, fordi staten har en forpligtelse til at medfinansiere tiltag af kulturbærende karakter, hvad den jo også gør i forvejen.

De senere år har branchen oplevet økonomisk krise og Henrik Marstal mener, at der nu er opstået et langt større støttebehov. Et behov som vi er nødt til at tage alvorligt, hvis den rytmiske musik stadig skal være seriøs leverandør til dannelse af danskernes kulturelle identitet.

Behovet for flere støttekroner frembringer et spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra og hvem der skal betale prisen. Det er i sidste ende en politisk beslutning, men Henrik Marstal har alligevel for nyligt forsigtigt foreslået, at man gradvist reducerer støtten til landsdelsorkestre og basisensembler:

-Det fremgår af pengestrømsanalysen fra december 2010 at disse orkestre og ensembler kun i meget ringe grad arbejder med fundraising, lokale sponsorer og donationer, sådan som andre dele af kulturverdenen har gjort længe. Samtidig er egenfinansieringen for orkestrene blot omkring ti procent, mens det for basisensemblerne er det halve. Og her er det jeg tænker: Det må altså kunne gøres langt bedre, også selvom der kan være tale om meget dyre produktioner for et begrænset publikum.

Vi skal brande Danmark

Henrik Marstal udtaler, at den ekstra statsstøtte skal bruges til at udbygge live-området og støtte albumindspilninger. Det skal kunne være muligt at opretholde et højt niveau, uden at musikere, teknikere og producere skal arbejde gratis i flere måneder.

Desuden vurderer han, at eksport af dansk musik skal være et prioriteret indsatsområde. Her skal der ikke blot gives mere støtte, men også mulighed for at opnå iværksætterydelse og lavt forrentede finansieringslån. Dansk musik har et stort eksportpotentiale og der skal flere midler til, for at skyde tingene i gang.

- Vi skal op i et helt andet gear – og med lidt held ville det kunne give dansk kvalitetsmusik mulighed for at brande Danmark positivt, måske endda hive nogle ekstra skattekroner hjem i kraft af fx øget turnevirksomhed for danske bands.

Dette vil give mulighed for at udvide musikernes arbejdsområder og på den måde også få flere fuldtidsprofessionelle. Noget som Henrik Marstal mener vil gavne bredden herhjemme enormt.

- Forresten tror jeg også at det klassiske musikliv ville blive genstand for større opmærksomhed fra udlandet, hvis rytmisk musik kunne komme på banen for alvor.

Debatten fortsætter den 23. februar i Huset i Magstræde, hvor der vil være fokus på forholdet mellem rytmisk og klassisk musik.

Læser PBA i communication design på KEA. Musikelsker, dog uden selv nogensinde at have ramt en ren tone. Justice’s Cross kan altid få mig op af stolen og så elsker jeg en god rugbrødsmad. Er født i Klovborg – der hvor osten kommer fra.

Randi Pallesen

Se alle indlæg af Randi Pallesen
Randis website

Relaterede indlæg:

• Debat om rytmisk vs. klassisk musik og fordelingen af offentlige støttekroner
• Konference på Rytmisk Musikkonservatorium d. 6. maj
• Har den rytmiske musik overhovedet brug for mere støtte?