• Hjem
  • Om
    • Retningslinjer
    • Bestyrelsen
    • Sekretariat og frivillige
    • Historien
    • Tidligere arrangementer
    • Innovationskonkurrence
  • Bliv frivillig
  • Kontakt
1 2 3 4
Home » Aarhus, Overskrift, Spotfestival, Udvalgt

Musikparlamentet på SPOT festival 2011

3-05-2011 - Ingen kommentarer

Af Torben Eik

Tweet

Paneldebat fra SPOT festival 2010. Foto: Torsten Kjær Ravn

Når SPOT Festival d. 27-28. maj slår dørene op, vil du igen i år kunne møde Musikparlamentet. Som officiel medafsender af festivalens seminarprogram har Musikparlamentet planlagt tre debatter. Det fælles tema er nye eksportmuligheder for dansk musik. I indlægget her kan du læse mere om de tre arrangementer samt Musikparlamentets reception.

Reception

Fredag d. 27.maj, kl. 16.00 – 16.45

Musikparlamentet inviterer til reception i caféen i Archauz.
Så kig forbi til et glas vin og info om Musikparlamentets aktiviteter på SPOT, i København og Aarhus.
Herudover byder arrangementet på hyggeligt samvær med venner, bekendte, frivillige, branchefolk og andre nysgerrige og interesserede – og umiddelbart herefter lader Musikparlamentet startskuddet lyde til den første MP-debat om eksport via sociale medier. Det foregår den store sal i Archauz.
Vi glæder os til at byde DIG velkommen til en hyggelig, inspirerende og horisontudvidende eftermiddag!

Kan man eksportere musik via sociale medier?

Fredag d. 27.maj, kl. 16.45 – 17.45

De fleste labels, bands og artister har forstået vigtigheden af at holde tæt kontakt til deres fans og publikum via sociale medier som blogs, Facebook, Twitter. Men har de også forstået at udnytte de sociale medier til en reel eksport af deres musik? Kan internettet og de sociale medier måske ligefrem være med til at nedbryde de geografiske grænser, som stadig binder pladeselskaber til bestemte territorier? Det, og en række andre spørgsmål belyser et ekspertpanel fra forskellige vinkler med det formål at komme tættere på en social mediaeksportstrategi for dansk musik.

Panel:
Anders Colding-Jørgensen (Danmarks første Internetpsykolog, ekstern lektor IT Universitetet, Instituttet for Fremtidsforskning)
Thomas Rohde (Chef for Music Export Denmark)
Pato Siebenhaar (Musiker, Producer, White Pony, Trolle//Siebenhaar)
Jonas Klit Nielsen (Managing partner, Mindjumpers)

Moderator: Martin Ibsen (YourWaves)

Se mere her.

 

Innovationskonkurrence – Hvordan øger vi salget af dansk musik til udlandet?

Lørdag d 28. maj, kl. 13.00 – 14.00

Musikparlamentet og SPOT Festival sætter igen i år jagten ind på de 3 bedste bud, under overskriften: Skab et koncept, der gavner dansk musikeksport! Til trods for stort fokus på problematikken formår musikbranchen kun at eksportere en brøkdel af dansk musik. Vinderne løfter her sløret for deres innovative løsninger – 1. pladsen belønnes med 10.000 danske kroner, som uddeles af et topkvalificeret dommerpanel, bestående af fremtrædende personer fra det danske musikmiljø. Præmien sponsoreres af advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.

Oplægsholdere: De 3 vindere

Dommerpanel:
Lisa Klint (Dir. Musikzonen)
Kristian Krämer (Cand.IT., forsker i innovation)
Kristian Riis (Nephew, Volcano Management)
Thomas Rhode (MXD)

Se mere her.

 

Pop- og clubmusikkens eksportpotentiale

Lørdag d 28. maj kl. 14.15 – 15.15

Pop- og clubmusikken markerer sig konstant som Danmarks absolut stærkeste eksportvare. Det har bl.a. resulteret i oprettelsen af Danish Dance Music Export (DDME), gazellepriser i Børsen til selskaberne, Lifted House og Disco:Wax, og store kontrakter og salgstal til danske producere, sangskrivere og artister i udlandet. I dette inspirationsseminar fortæller pop- og club-branchen om, hvordan de arbejder, og hvorfor de nyder så stor succes – inden de på tværs af panelet kommer med bud på, hvordan arbejdet med de danske poptalenter og dermed eksporten kan forbedres endnu mere!

Panel:
Jan Meedom (Lifted House – Gazellevirksomhed 2010)
Keld Lybecker (disco:wax – Gazellevirksomhed 2010)
Michael Guldhammer (Border Breakers)
Lasse Lindorff (Glmusic)

Moderator: Carsten Ortmann (Journalist, DR)

Se mere her.

Se hele seminarprogrammet her.

Jeg er daglig leder Musikparlamentet. Jeg står for drift og ledelse i foreningen og er organisationens kontaktperson udadtil. Ved siden af Musikparlamentet er jeg medstifter og partner af det digitale kommunikationsbureau YourWaves.
Torben Eik
Se alle indlæg af Torben Eik
Torbens website

Relaterede indlæg:

  • Innovationskonkurrencens vinderkoncept: Alle kan blive bookere
  • Keep it real med de sociale medier
  • Innovationskonkurrencen 2011 – Optakt til finalen
  • Reportage: Musik er noget af det vi kan dele hvor andre er ægte interesseret
  • Musikparlamentet præsenterer Innovationskonkurrencen 2012
« « Sidste indlæg: Fra amatør til professionel i musikbranchen
Næste indlæg: Debat: Derfor har vi SÅ mange organisationer i dansk rytmisk musik? » »

Skriv en kommentar!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.


Sponsorer






    Frivillig i MP

    Anbefal os



    Kategorier

    • Aarhus
    • Anbefaling
    • Arrangementer
    • Debat
    • DR
    • Gæsteindlæg
    • Ikke kategoriseret
    • innovationskonkurrence
    • Interview
    • Kulturpolitik
    • Liveparlamentet
    • MXD
    • Nyheder
    • Overskrift
    • Public Sevice
    • Sociale Medier
    • Spotfestival
    • Udvalgt
    • video
    Siden er bygget med WordPress | Oprindeligt tema Arthemia lavet af Michael Hutagalung redesignet af YourWaves | info@musikparlamentet | tlf. 21 68 27 49 |