Profil af en forbruger
Med den digitale udvikling har musikforbruget ændret sig radikalt og branchen har fået helt nye forudsætninger at forholde sig til.
De fysiske formater som CD’en og LP’en er blevet suppleret af nye digitale formater som mp3 og wma, og internettet giver forbrugeren mulighed for at lytte til musik, uden at købe, gennem streamingtjenester som Grooveshark, Spotify, LastFM osv.
Normalt når Musikparlamentet inviterer til debat, er der fokus på musikbranchen og folkene i branchen, men denne gang var ordet givet til forbrugerne i en debat om fremtidens musikformater og musikforbrug.
Som grundlag for debatten fremlagde Arnbjørn Marklund sine resultater fra sin opgave om “Music Listening Habits in The World of Access”.
Opgavens undersøgelser viste, at ejerskab af musik stadig er vigtigt for nogle forbrugere, men at stadigt flere benytter sig af musiktjenester, der ikke giver forbrugeren permanent adgang, men derimod umiddelbar tilgang til musikken – såkaldt streaming.
Tilgængelig og mobilitet er, ifølge Arnbjørns undersøgelser, keywords, når det kommer til den moderne forbruger.
Med Arnbjørns data var grunden lagt til videre debat. Som moderator var Thomas Borre, der er fagkoordinator på Music Management-uddannelsen, og som aftenens panel sad:
- Peter Berg Steffensen (stifter af firmaet Syntonetic, der står bag den populære iPhone-applikation Moodagent)
- Morten Hjort (community manager hos Copenhagen Records)
- Jonas Ludvigsen (cand.mag i medievidenskab og Production Manager hos One Little Indian & FatCat Records)
- Arnbjørn Joar Styrkor Marklund (BA i Musik Management og studerende ved IT-universitetet).
Til at supplere branchens egne folk var også et panel af tre forskellige forbrugertyper inviteret.
Undervejs blev debatten desuden afbrudt af videoer med voxpops fra københavnske musikforbrugere.
Kunden har altid ret
Normalt har kunden altid ret. Men som tingene ser ud i branchen pt., er dette dog ikke helt tilfældet. Selvom mange forbrugere foretrækker at “låne” musikken ved at streame den over nettet, er den populære streamingstjeneste Spotify endnu ikke blevet lovlig i Danmark.
Samtidigt har store dele af underholdningsindustrien i årevis kæmpet med næb og klør for at forhindre musikforbrugerne i at dele musikfiler ulovligt over nettet.
Forbrugerne har dog allerede en række lignende alternativer til Spotify, og blandt andet TDC har med deres tjeneste Play forsøgt at imødekomme forbrugernes behov.
Men hvor ligger fremtidens brugerbehov? Har det fysiske format en fremtid eller går vi en tid i møde, hvor al musik distribueres digitalt?
Nostalgi og symbolværdi?
Flere i panelet og blandt publikum mente, at det fysiske format har gode odds for at overleve. Flere af de ældre formater, som for eksempel LP’en, har fået renæssance blandt musikelskere. LP’en har markeret sig som samlerikon og det tyder på, at nostalgi og symbolværdi hos musiksamlerne vil sikre de fysiske formaters overlevelse.
Cecilie Andreasen bemærkede dog modsætningsvist, som den yngste i forbrugerpanelet, at hun ikke længere har behov for CD’er! Den har for hende ingen nostalgisk værdi og desuden kan hun ikke engang overføre musikken til sin computer, da der ikke er CD-drev i din lille notebook computer, som Cecilie bruger til daglig.
Netop denne kommentar satte tingene i perspektiv i forhold til undertegnedes romantiske forhåbninger for CD’en og LP’ens overlevelse.
Det er nemt at tro på det fysiske format, når man til daglig omgås folk, for hvem musik har høj prioritering både økonomisk og pladsmæssigt i hjemmets fysiske indretning.
Digital musikdistribuering er billigere og fylder mindre i CD-reolen, og snart vil vi se en generation, der intet forhold har til hverken CD eller LP. Fremtidens musikforbruger vil vokse op med digitaliseret musik, og hvad er der at være nostalgisk omkring, hvis man aldrig har kendt til fysisk musikdistribution?
Identitetsmarkør
For mange i dag er en stor pladesamling et samlerobjekt og et statussymbol. Og tanken om udelukkende at have musikken liggende som filer i et digitalt bibliotek synes blasfemisk.
Musik er en måde at skille sig ud og markere sin personlighed og stil, men hvis musikken i fremtiden forbruges frit gennem en kæmpe database på nettet, vil alle have adgang til den samme enorme pladesamling. Hvad sker der med musikkens sociale rolle, hvis forbrugeren ikke længere kan udmærke sig med en nøje udvalgt og personlig pladesamling på væggen i stuen?
I fagpanelet blev der forslået, at musikken stadig kan fungere som identitetsmarkør idet forbrugerne stadig har mulighed for at dyrke forskellige bands og genre, og selvom alle digitale forbrugere risikerer at have den samme musiksamling som alle andre, kan specifik interesse for særligt udvalgte band gøre det det ud for den fysiske personlige pladesamling.
Udbyttet
Aftenens debat var interessant og bestemt berigende, men samtidigt også fokuseret om et emne, der er meget komplekst.
Om debatten fik tegnet et entydigt billede af, hvordan fremtidens musikforbruger køber, deler og lytter til musik er tvivlsomt. Men debatten gav et tydeligt billede af at der er mange forskellige forbrugerbehov at opfylde for fremtidens musikbranche.
Både voxpops og forbrugerpanel demonstrerede med al tydelighed, hvordan branchen står overfor en kæmpe udfordring som kræver både nytænkning og retænkning af den nuværende musikdistribution.
RT @musikparlament: Profil af en (musik) forbruger http://bit.ly/aOCo0V
Skriv en kommentar!