I sidste sæson var Musikparlamentet klar til at lægge musikbranchen i graven. Vi gjorde i hvert fald et forsøg. Det lykkedes ikke. Det var der for mange ildsjæle, tjekkede branchefolk og et engagerede publikummer til. Nu tager vi skeen i den anden hånd og siger: “Hvis branchen ikke er klar til at gå i graven, så stop klynkeriet, og gør noget!”…
Årets innovationskonkurrence nærmer sig vejs ende. Dommerpanelet har sammen gennemgået en stor mængde velargumenterede forslag til, hvordan den danske musikeksport fremmes. Tre finalister er udvalgt, og de vil på SPOT festivalen fremlægge deres innovative koncepter for dommerne og resten af den danske musikbranche. Det sker lørdag d. 28 maj, kl. 13, på ArcHauz. Kom ned og hør tre gode bud på, hvordan salget af dansk musik i udlandet potentielt kan forbedres i fremtiden!
Musikparlamentet genoptager succesen fra sidste år og sætter i samarbejde med Spot Festival endnu engang fokus på innovation i den danske musikbranche. Vi giver derfor ildsjæle og innovative mennesker mulighed for, at vinde 10.000 danske kroner ved at skabe et koncept der gavner eksporten af dansk musik.