Ja korrekt, hvis musikken ikke er der, så kan du heller ikke regne med, at dit band nogensinde skal blive til noget, og hvis dit band er middelmådigt, så kræver det måske hårdt arbejde på diverse tilgængelige (sociale) medier for overhovedet at nå et publikum. Men skal alle bands ikke affinde sig med at de skal gøre et stykke arbejde selv ud, over det underforståede musikalske arbejde, lige meget om musikken er fantastisk banebrydende eller ej? Og har bands ikke stadig brug for samarbejdspartnere i form af managers og pladeselskaber til at sprede deres musik, eller kan de gøre det selv?