For nyligt kunne man i Sunday Times magazine læse Jon Bon Jovis anklageskrift mod Apple-grundlægger Steve Jobs. Anklagen lyder på at tjenester som iTunes er i gang med at erodere musikoplevelsen og er ved at slå musikken ihjel. Men er Bon Jovi, som i forbindelse med sit seneste albumudspil underskrev en omfattende kontrakt med NBC, bare en aldrende nostalgiker eller er der sandhed i hans anklage?…
Onsdag den 3. februar afholder Musikparlamentet debatarrangement på Borups Højskole igen. Denne gang tager debatten udgangspunkt i et meget tidstypisk og omdiskuteret emne; nemlig musikbranchens udfordringer i en industri, der bliver mere og mere digitalt baseret. Men da branchen ikke har set mange revolutioner på netop denne front, tager Musikparlamentet fat i emnet endnu engang, og dedikerer en aften til diskussionen om, hvordan musikbranchen får hevet fingeren ud, og fundet nye veje og muligheder i de forudsætninger som branchen gives. Dele af musikindustrien har brugt mere tid på at lægge armene over kors og beklage sig over de digitale medier fremfor at finde muligheder og nye perspektiver.