• Hjem
  • Om
    • Retningslinjer
    • Bestyrelsen
    • Sekretariat og frivillige
    • Historien
    • Tidligere arrangementer
    • Innovationskonkurrence
  • Bliv frivillig
  • Kontakt
1 2 3 4
Home » Interview, Nyheder

Copenhagen Records sletter deres MySpace-profiler

6-02-2011 - Én kommentar

Af admin

Tweet

Blogdebattøren Andrew Dubber udråbte et år forinden dagen d. 24. oktober 2010 til at være ”Quit Myspace Day”, hvis Myspace ikke inden da lavede omfattende forbedringer af siden. Dette kom som en del af en omfangsrig kritik fra bloggere over hele verden. Den 11. januar 2011 meddelte Myspace, at næsten halvdelen af deres 1.060 ansatte bliver fyret som en konsekvens af dårlige regnskaber. Myspace får stadig 60 millioner besøgende om måneden, men det er kun halvdelen af Facebooks 150 millioner månedlige besøgende.

Copenhagen Records (bl.a. Alphabeat, Nephew og Nik & Jay) har taget konsekvensen af Myspaces faldende popularitet og begyndte i januar at slette deres egen og deres artisters profiler. Copenhagen Records’ digital media manager Morten Hjort proklamerede d. 24. januar på sin Facebookprofil, at dette var ”Store Myspace-sletningsdag!”
Musikparlamentet har spurgt Morten Hjort, hvorfor de sletter deres profiler.

Hvorfor sletter I jeres Myspace-profiler?
”Der skal være et formål med tilstedeværelsen på en platform, og er den der ikke, er der ingen idé i at være der. Trafikken er forsvindende lav, og artisten og vi holder den ikke nok opdateret udover med automatiske feeds. Det er en profilkirkegård, og det er useriøst at henvise potentielle fans til en sådan ’stilstand’, når aktiviteten på både Facebook og specielt YouTube er så mange gange højere.”
”Vi bruger ikke platforme blot for at være tilstede, men fordi vi kan se, at der enten kort- eller langsigtet er nogle fordele, som artisten kan drage nytte af. Vi er tilstede, hvor brugerne er, og så lægger vi vores arbejdskraft de steder, hvor vi kan se, at der er et potentiale.”

Hvilke profiler drejer det sig om?
”Formentlig dem alle, men vil artisten gerne beholde profilen, skal de selvfølgelig have lov til det. Lige nu er jeg i gang med at få slettet profilerne for Hej Matematik, Burhan G, Niarn, Celina Ree, Apollo og vores egen (Copenhagen Records). De andre mangler jeg enten svar fra, eller også vil de snakke sammen i bandet. Men alle artister er blevet spurgt.
At Myspace så endnu ikke har slettet profilerne, fordi de bliver sat i kø til sletning, er så en anden sag…”

Har artisterne selv været med på råd?
”Ja, de skal alle selv godkende det. De fleste synes, det er en rigtig god idé. Ingen har været imod, men der er selvfølgelig nogle, der gerne lige vil diskutere det internt først.”

Hvordan tror I, fansenes reaktion vil være?
”Helt ærligt tror jeg ikke rigtig på, at der vil være nogen speciel reaktion, netop fordi de ikke bruger stedet. Det er derfor, vi forlader platformen.
Er man fan, ved man også, at man kan finde artisten enten på deres specifikke hjemmesider eller på Facebook/YouTube.”


Hvad med google-søgning på bands? Er det ikke der Myspace er god?
”Et søgeresultat er jo kun interessant, hvis det henviser brugeren til det, som brugeren søger. Og det er kun interessant for os, hvis vi henleder brugeren til et sted med yderligere aktivitet eller salg. YouTube har klart overtaget rollen som stedet, hvor man lytter og finder musikken (også internationalt), og dét var det eneste punkt, som Myspace før var stærk på, og til dels stadig er.
Vi må så som kunstnerens repræsentant sørge for, at yderligere relevant info, som hverken Facebook eller YouTube præsenterer godt, er til stede på artistens egen hjemmeside eller deslige. Vi har lidt samme problem med disse typer af updates på artisternes egne hjemmesider, når vi kommer ud af en periode, hvor der har været høj aktivitet, men det er blandt andet derfor, vi har skabt Copenhagen Beta. Så der ligger en strategi for at komme dét til livs.
Tværtimod kan det være negativt, for Myspace ligger enormt godt i søgeresultatet, og er det ikke et sted, man ønsker brugerne skal komme hen, så optager den en enormt vigtig plads for andre links. Så er det jo op til os at være dygtige nok omkring SEO (søgemaskineoptimering, red.), så vi kan sikre os, at de opdaterede og relevante informationer ligger øverst.”

Ser du Copenhagen Records helt stoppe med at bruge Myspace på et tidspunkt?
”Ja, det er netop det, vi er i gang med. Vil artisten dog gerne fortsætte med at have sin Myspace, er det helt fint med os. Sålænge der er en plan for tilstedeværelsen, er det fint at gøre brug af Myspace.”

Om Copenhagen Records’ tiltag vil sprede sig hos de danske pladeselskaber og om Myspace vil overleve vil formentlig vise sig i 2011. Hvad tror du vil ske?

Se relaterede indlæg i Myspace/Facebook-debatten:
Hvad skal der blive af Do-it-Yourself-musikeren, når Myspace uddør?

Fanbridge introducerer innovativt Facebooktiltag

admin
Se alle indlæg af admin
Musikparlamentets website

Relaterede indlæg:

  • Debat på SPOT: “Er nettet bare varm luft?”
  • Keep it real med de sociale medier
  • Fanbridge introducerer innovativt Facebooktiltag
  • Spot Festival i den varme stol
  • Musikparlamentet på SPOT (2010)
« « Sidste indlæg: Hvordan skaber man den udvidede koncertoplevelse?
Næste indlæg: Kreditor overtager styringen hos EMI – pladeselskab til salg? » »

En kommentar »

  • Morten Hjort skrev:

    Jeg kan se at der er flere som misforstår vores grund til at slette disse profiler, så er der nogle ting man gerne vil have uddybet, så vil jeg gøre mit bedste for at besvare disse her.

    # 7 februar 2011 at 14:27

Skriv en kommentar!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.


Sponsorer






    Frivillig i MP

    Anbefal os



    Kategorier

    • Aarhus
    • Anbefaling
    • Arrangementer
    • Debat
    • DR
    • Gæsteindlæg
    • Ikke kategoriseret
    • innovationskonkurrence
    • Interview
    • Kulturpolitik
    • Liveparlamentet
    • MXD
    • Nyheder
    • Overskrift
    • Public Sevice
    • Sociale Medier
    • Spotfestival
    • Udvalgt
    • video
    Siden er bygget med WordPress | Oprindeligt tema Arthemia lavet af Michael Hutagalung redesignet af YourWaves | info@musikparlamentet | tlf. 21 68 27 49 |